56 / 290
51
Selskab og i det Leopoldinsk-Carolinske Akademi. Udnævnelsen vandt alles
Bifald, men iøvrigt holdt man stærkt paa den eksklusive Stilling, man havde
indtaget fra Begyndelsen. Da Tode den 3. Marts mundtlig havde indbudt
Etatsraad
v. Berger
til at overvære Mødeaftenen, vedtoges det paa det næste
Privatmøde, at ingen kan indbydes uden Selskabets Samtykke.
Den 21. April 1773 fungerede Junge sidste Gang som Vicepræses, inden
han afrejste til Norge og man skulde egentlig skride til et nyt Valg. Dette
blev dog udskudt til om Efteraaret —
H. Callisen
valgtes til Vicepræses 6. Ok
tober 1773 — og foreløbig bestemtes det at de ordinære Medlemmer skiftevis
skulde overtage Stillingen efter den en Gang vedtagne Rækkefølge.
Som nævnt ovenfor var Ulysten til at møde betydelig. Forhandlings
protokollen taler om Møder, hvor kun M. Saxtorph og J. Schønheyder var
til Stede og udtrykker af og til sin Forbavselse over at ikke flere var f r a
værende. Medlemmernes »Faahed« bliver et flere Gange gentaget Udtryk
og man naaede heller ikke til at faa Mødepligten overholdt, da man greb til
at indskærpe Vedtægten om 4-Skillingsbøden. Selv om Summen var ringe,
mødtes den med Protest. Selve Tode vilde ikke betale, skønt han var kom
met et Kvarter for sent, »da Medlemmerne endnu ikke havde sat sig ned«.
Ud i det komiske naaede man 24. September 1774, da
-»Nicolaus Friborg
op
læste sit pensum criticum in pharmacopoeam Danicam — og blev muleteret
for 4 Sk.«. Synderen havde blot overholdt det akademiske Kvarter ved sit
første Møde i det lærde Selskab. Det h jalp heller ikke, at man forandrede
Mødedagen fra Onsdag til Fredag, tværtimod, nu blev det først rent galt.
Schønheyder erklærede, at han overhovedet ikke kunde møde om Fredagen
og bad Selskabet sætte en anden Mødedag. Men dette gav ikke op. Sekretæren
fik Ordre til at skrive ham til:
Forsamlingen af det medicinske Selskab paalagde mig i Gaar at til
skrive Deres Velbaarenhed og melde i Svar paa Deres til Selskabet ind
løbne Billet: at Selskabet ønsker Deres Velbaarenhed indtil næste Fredag
behageligen vilde erklære, hvori den Forhindring bestaaer, der forbyder
Dem i Vinter at paa det sædvanlige Sted bivaane Selskabets Forsam
linger, da saadant Deres Svar vil bestemme, hvorvidt Selskabet bør og
kan lempe sig efter Dem eller ikke.
Schønheyder svarede ikke straks paa denne Skrivelse og Selskabet lagde
Sagen hen, indtil Svaret kom. Da der var gaaet en tre Ugers Tid lod Schøn
heyder Callisen forklare Medlemmerne, hvor nødvendig hans Fraværelse var.
Desværre kan man ikke oplyse Grunden nu, men den blev ikke regnet for
fyldestgørende, og da man jo ikke kunde tvinge Synderen til at komme,
besluttede Præses og Medlemmerne »herefter at ville giøre sig en Fornøyelse
af at ansee Schønheyder som
membrum extraordinarium,
der altsaa maatte
K
ø b e k h a v n s
K0M'JNEBI3LIØTEKEH
4
*