Previous Page  62 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 290 Next Page
Page Background

57

Man udnævnte de første udenlandske Æresmedlemmer i 1775, og be­

gyndte med

August Gottlob Richter,

der ved sine kliniske Øvelser i Gottingens

Hospital havde forstaaet at gøre denne By til et videnskabeligt Midtpunkt.

Fra 1766 havde han været ekstraordinær, fra 1771 ordinær Professor der og

det var paa dette Sted, at han havde grundlagt sit berømte

Chirurgische B i-

bliothek,

et Tidsskrift, hvis Referater blev Forbillede for flere andres, ikke

mindst for Todes. Den overmaade rosende Anmeldelse af dennes Bog om

Gonorrhoen, der optoges i Aargangen 1777, er maaske ikke uden Forhold til

Udnævnelsen. Ogsaa en anden Gottingerlærd optoges ved samme Lejlighed,

nemlig den svenskfødte,

Johan Andreas Murrag,

Linnés ogAurivillius’ Elev,

der 1760 var kommet til den lille Universitetsby, hvor hans ældre Broder var

Professor i Veltalenhed og Historie, og hvor han selv fra 1763 kom til at holde

Forelæsninger over Botaniken efter Linnés System. Det er dog næppe hans

botaniske Studier, der har foraarsaget hans Optagelse, Grunden maa snarere

søges i de indgaaende Undersøgelser over Kopper og Koppeindpodning, som

han havde nedlagt i sin Disputats:

Fata insitionis variolarum in Suecia,

1765

og i

Historia variolarum insitionis in Suecia,

1765. Det ligger nær at tro, at

Murrays Optagelse er sket ved Paavirkning af Hofmedikus Jensenius, hvis

Inokulationsanstalt stadig var i Brug, omend ikke i særlig høj Grad, under

den Koppeepidemi, som i 1773—75 hærgede København. Med det videnskabe-

lig-praktiske Formaal, som Selskabet fulgte, er der dog ogsaa en Mulighed

for, at man har villet anerkende hans Fortjenester

ai

at have indført Dyre-

eksperimentet i Farmakologien.

Foruden de nævnte blev ogsaa

W illiam Cullen

optaget. Han var Pro­

fessor i Edinburg og havde været Todes og Schønheyders Lærer under Op­

holdet der. Det var ren Taknemlighedsgæld, man afbetalte, ti Cullen var

ikke Kliniker. Han bekæmpede tværtimod Boerhaave og van Swieten og be­

skæftigede sig særligt med Teorierne om Sygdommenes Opstaaen. Endvidere

Albrecht von Haller

i Bern, Boerhaaves Elev, der ogsaa havde studeret i Paris

hos Winslow, Digteren og Lægen i samme Person og Forfatteren til

P rimæ

lineæ physiologiæ (1747),

hvis Fortrinlighed Tode ofte nok fremhævede.

Ganske særlige Hensyn betingede Optagelsen af

James L ind

i Ports-

mouth og

Ph ilip Gabriel Hensler

i Altona. Førstnævnte havde studeret i Edin­

burg og havde taget Graden der med en Afhandling:

De morbis venereis

localibus.

Han havde senere været Skibslæge i den engelske Flaade og havde

nedlagt sine Erfaringer om Tropesygdommene i

Essay on the diseases

incident to Europeans in hot climates (1768).

Han havde altsaa arbejdet med

de Ting, der særlig interesserede Tode og hans Virksomhed havde været

parallel med de unge danske Skibskirurgers.

Hensler

havde oprindelig været

Præst, studerede senere Medicin med Kopper som Speciale og var 1769 bleven

Rejselæge for Christian VII i Stedet for Struensee. Han udfoldede som Fysikus

i Distriktet Altona—Pinneberg—Rantzau en glimrende Virksomhed, og naaede,