62 / 290
57
Man udnævnte de første udenlandske Æresmedlemmer i 1775, og be
gyndte med
August Gottlob Richter,
der ved sine kliniske Øvelser i Gottingens
Hospital havde forstaaet at gøre denne By til et videnskabeligt Midtpunkt.
Fra 1766 havde han været ekstraordinær, fra 1771 ordinær Professor der og
det var paa dette Sted, at han havde grundlagt sit berømte
Chirurgische B i-
bliothek,
et Tidsskrift, hvis Referater blev Forbillede for flere andres, ikke
mindst for Todes. Den overmaade rosende Anmeldelse af dennes Bog om
Gonorrhoen, der optoges i Aargangen 1777, er maaske ikke uden Forhold til
Udnævnelsen. Ogsaa en anden Gottingerlærd optoges ved samme Lejlighed,
nemlig den svenskfødte,
Johan Andreas Murrag,
Linnés ogAurivillius’ Elev,
der 1760 var kommet til den lille Universitetsby, hvor hans ældre Broder var
Professor i Veltalenhed og Historie, og hvor han selv fra 1763 kom til at holde
Forelæsninger over Botaniken efter Linnés System. Det er dog næppe hans
botaniske Studier, der har foraarsaget hans Optagelse, Grunden maa snarere
søges i de indgaaende Undersøgelser over Kopper og Koppeindpodning, som
han havde nedlagt i sin Disputats:
Fata insitionis variolarum in Suecia,
1765
og i
Historia variolarum insitionis in Suecia,
1765. Det ligger nær at tro, at
Murrays Optagelse er sket ved Paavirkning af Hofmedikus Jensenius, hvis
Inokulationsanstalt stadig var i Brug, omend ikke i særlig høj Grad, under
den Koppeepidemi, som i 1773—75 hærgede København. Med det videnskabe-
lig-praktiske Formaal, som Selskabet fulgte, er der dog ogsaa en Mulighed
for, at man har villet anerkende hans Fortjenester
ai
at have indført Dyre-
eksperimentet i Farmakologien.
Foruden de nævnte blev ogsaa
W illiam Cullen
optaget. Han var Pro
fessor i Edinburg og havde været Todes og Schønheyders Lærer under Op
holdet der. Det var ren Taknemlighedsgæld, man afbetalte, ti Cullen var
ikke Kliniker. Han bekæmpede tværtimod Boerhaave og van Swieten og be
skæftigede sig særligt med Teorierne om Sygdommenes Opstaaen. Endvidere
Albrecht von Haller
i Bern, Boerhaaves Elev, der ogsaa havde studeret i Paris
hos Winslow, Digteren og Lægen i samme Person og Forfatteren til
P rimæ
lineæ physiologiæ (1747),
hvis Fortrinlighed Tode ofte nok fremhævede.
Ganske særlige Hensyn betingede Optagelsen af
James L ind
i Ports-
mouth og
Ph ilip Gabriel Hensler
i Altona. Førstnævnte havde studeret i Edin
burg og havde taget Graden der med en Afhandling:
De morbis venereis
localibus.
Han havde senere været Skibslæge i den engelske Flaade og havde
nedlagt sine Erfaringer om Tropesygdommene i
Essay on the diseases
incident to Europeans in hot climates (1768).
Han havde altsaa arbejdet med
de Ting, der særlig interesserede Tode og hans Virksomhed havde været
parallel med de unge danske Skibskirurgers.
Hensler
havde oprindelig været
Præst, studerede senere Medicin med Kopper som Speciale og var 1769 bleven
Rejselæge for Christian VII i Stedet for Struensee. Han udfoldede som Fysikus
i Distriktet Altona—Pinneberg—Rantzau en glimrende Virksomhed, og naaede,