Previous Page  68 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 290 Next Page
Page Background

63

stelig. Bangs og Hagens Dom i Sagen var ogsaa ganske fældende for de

Buchhaveske Teorier.

Materiale til at bedømme hvorledes Striden udkæmpedes indenfor det

medicinske Selskab selv foreligger ikke, men Buchhave fik en Afhandling

optaget, endda forsynet med en Tavle af Geum urbanum, som Gud og Hver­

mand kendte nu, havde de ikke gjort det i Forvejen. De øvrige Afhandlinger,

der skulde optages, blev eftersete paa et Møde 24. Maj 1783 og en Fortegnelse

over dem blev nedlagt i Selskabets Arkiv.

Aaret (1783) blev mærkeligt ved at der rokkedes ved Forretningsgangen

angaaende Optagelsen af ordinære Medlemmer. Man vedtog nemlig paa et

Novembermøde, at en Fjerdedel af de vælgende var nok til at forhindre den

paagældendes Optagelse, og blev en valgt til at indtræde som ordinært Med­

lem, skulde han først have en Notifikationsskrivelse fra Sekretæren med Til­

kendegivelse af Valget og en Opfordring til at indsende en Afhandling. Der­

næst skulde der tilstilles ham et Diplom (det nævnes her første Gang) og saa

skulde Optagelsen offentlig bekendtgøres. Diplomet synes ikke at være blevet

udsendt, da man i Oktober 1798 vedtager at udstede Diplomer til alle Sel­

skabets ældre og yngre Medlemmer. Paa det nævnte Novembermøde vedtog

man ogsaa at udtage 100 Eksemplarer af Actas første Bind og at sælge Resten

ved Auktion.

De Opgaver, der forelaa for det saa eksklusive Selskab, var i Virkelig­

heden saare faa. Udadgaaende Skridt, udover at vælge korresponderende

Medlemmer, tænkte man ikke paa, og der kom kun Røre i den lille Forsam­

ling, naar der paatænktes et nyt Bind Skrifter. Men selv disse kunde være

ved at gaa i Glemmebogen, saaledes i 1787, da Præses, Callisen, forespørger

»om vi ikke burde nu snart være betænkt paa at udgive en nye Tome af

Acta Medica, da det lader til Selskabet har dertil en tilstrækkelig Forraad

i de allerede til Dato forelæste Afhandlinger.« Man vedtog, at Sekretæren

skulde sende et Cirkulære ud om Sagen til Medlemmerne, som skulde afgøre

den ved Afstemning. Alle svarede bejaende, undtagen Prof.

F. L. Bang,

der

ikke vilde votere. Han havde nemlig besluttet »i Overensstemmesle med en

særdeles Hensigt, at befordre mine

Diaria,

i det mindste indtil Slutningen

af 1786 til Trykken paa egen Bekostning, saa jeg har intet at meddele Sæl­

skabet og altsaa kan ej have Votum i Henseende til andet, som Sælskabet

skulde finde for godt under sit Navn at lade trykke.« De omtalte Diaria var

en Række kliniske Observationer, som Bang i Foredragsform fremlagde i

Medicinsk Selskab og som fortsattes gennem flere Aar. Udtalelsen viser, at

Bang er begyndt tidligere paa sine kliniske Foredrag end 1786, som man —

støttet til Lektionskatalogerne — i Almindelighed har antaget (14). Naar han

nu nægtede at lade dem trykke i Aarsskriftet, var det egentlig ganske imod

Loven, da disses Kapitel 5 slog fast, at de ordinære Medlemmers Afhand-