69 / 290
64
linger skulde indrykkes i Selskabets trykte Samlinger. Der kom da ogsaa en
lille Strid ud af hans Vrangvilje, idet man ingenlunde godvilligt vilde give
slip paa den værdifulde Tekst. Bang fik derfor et Brev, »at Selskabet var af
den Tanke, at de af Medlemmerne forelæste Afhandlinger, som af Forfatteren
og Selskabet fandtes værdige Trykken, kunde og burde efter Selskabets Natur
og Hensigt ansees for dets Ejendom: Hvorfore man haaber Hr. Professoren
i det mindste overlader Selskabet et Par Semestrer af de oplæste Diaria, eller
Eqvivalent for disse i andre til Trykken tienlige practiske Afhandlinger.«
Bang lovede derefter at indsende tre Afhandlinger i Stedet for det oplæste (15).
Collegium medicum paatænkte i 1784 en ny Udgave af Farmakopoeen.
Lidt vides om Forberedelserne, men saa meget er sikkert, at Medicinsk Sel
skab blev ikke spurgt i den Anledning. Sagen maa dog have været anset
for at være af stor Betydning for Medlemmerne, for 1787 beslutter man at
benytte hver anden Mødeaften (fra 1789 hver Mødeaften) til at gennemgaa
Farmakopoeen, og nu fyldes Forhandlingsprotokollen med Noter om, hvor
langt man er kommen i Gennemlæsningen: »I Aften kom vi til Mastix p.
87«;
»næste Gang begynder vi paa p. 123 i Tom. II Pharmacop.« Ganske karak
teristisk er det, at man i Reglen glemmer at anføre, hvor mange Medlemmer,
der er til Stede ved disse Oplæsninger. Det noteres ellers altid, saa mange
har der vel ikke været.
Naar man erindrer Tidens lange og indviklede Recepter, ser det ogsaa
snurrigt ud, at man opgav det hele, naar de farmacevtiske Medlemmer ude
blev. »Da Apothekerne ikke vare til Stede, kunde vi intet udrette«, er en
Bemærkning, der ofte træffes. Skønt Flertalsformen opretholdes, viser dog
Medlemslisten, at der i Virkeligheden kun var en,
J. A. Måhlenstedt
(16).
Han havde i Januar 1788 »for at bidrage meere til dette Selskabets Maal med
at corrigere vor Pharmacopoea« skænket Selskabet en Afhandling om Kau
telerne ved Tartari emetici Tilberedning i Apothekerne, i hvilken han viste,
at dennes Tillavning af
mercurio vitæ
var unødig og for kostbar. Senere
indsendte han flere Afhandlinger, og han var en over hele København kendt
Person, dels fordi han 1782 havde flyttet Svaneapoteket, som han samme
Aar var bleven Ejer af, fra Højbrostræde til Østergade, dels fordi han var
en af de allerførste herhjemme, der interesserede sig for Aérostatik, ja
maaske den første. Montgolfiers Balloner havde her som andet Steds vakt den
allerstørste Opsigt. Tode skriver (17): At see tvende Mennesker paa en Byg
ning af tynd Taft fare i Vejret, op i Skyerne og sejle bort over en Stad som
Paris og efter 25 Minutter at komme levende og med heele Lemmer ned igien,
er visserligen et nyt, et overordentligt Syn, som for 100 Aar siden vist var
bleven anseet som Hexerie.« Saa vidt som Mongolfier naaede Miihlenstedt ikke.
Han sendte to Balloner op (27. December 1782 og 1. Februar 1783) den ene
faldt ned paa Amager, den anden, der var bundet, naaede ikke højere end
til Altanen i Etagen ovenover. Senere sendte P. C. Abildgaard, Veterinær