61
Det Segl, der omtales ovenfor, havde længe været i Brug, idet Prof.
Abildgaard
15. Juni 1774 havde paataget sig at give Selskabet »eet Dessin til
eet Signet«. Det tegnedes af
Nicolai Abraham Abildgaard,
Professorens Broder,
og forestillede Frugtbarhedsgudinden Isis, der stiger op af et Søjlehoved,
holdende en Lyre og en Slangestav. Under Figuren stod HAC DUGE. Det
forsynedes 1782 med
regiæ
indskudt som andet Ord i den tidligere Overskrift
Sigillum societåt. med. Havn.
Signetstikker
W e y se
forfærdigede to og fik 12
Rigsdaler for dem.
Nogen større Forandring skete ikke med Selskabet, fordi det havde faaet
Prædikatet kongeligt. Alt blev ved det gamle, men et praktisk Resultat kom
der dog, idet Kongen skænkede 200 Rigsdaler til Selskabet. Det var sikkert
en paaskønnet Gave, da Kassen kun indeholdt 4 Rigsdaler, hvad der dog ikke
kan tages som Tegn paa en daarlig økonomisk Status, idet alle Udgifterne
afholdtes ved Repartition. Indtil videre indgik Pengesummen i Kassen »til
Selskabets Brug«, men 1787 indkøbte Callisen en kongelig Admiralitets Obli
gation (Nr. 312) for den. Renten udgjorde 4 pro cent.
Det var en Selvfølge, at Selskabet paa en eller anden Maade maatte
takke Kongen for den Understøttelse, det havde faaet, og man gjorde det ved
at tilegne ham det i 1783 udkommende Bind af Forhandlingerne, der nu kom
til at hedde
Acta regiæ societatis medicæ Hauniensis.
Man havde jo virkelig
Grund til at skrive
Christiano septimo patriæ litterarumque patri sacrum
som Dedikation. Det var et flot Bind, hvis Titelblad prydedes med Kobber
stikker
Christian Frederik Mullers
(9) lille Billede af
Nosocomium regium
Fridericianum
med Underskriften
solatur et instruit.
Hospitalet ses fra Bred
gade og danner en Vignet indskudt mellem Titelen og Bogtrykkerens —
Nicolaus Møller, aulæ typographus
— Navn. Enkelte af Eksemplarerne fore
findes endnu i en virkelig kongelig Indbinding, rødt Skind med gyldne Knip
linger langs Kanten og Guldsnit, en Form, der lidt varieret, ogsaa kendes
fra en Del af de følgende Bind*).
Var Bindet straalende at se paa, saa var det dog ikke kommet ud uden
Vanskeligheder.
Buchhave,
der gentagne Gange havde »underholdt« Selskabet
med de mærkelige Egenskaber, som Roden af
geum urbanum
sad inde med —
han mente i den at have fundet en Erstatning for Kinabarken — vilde man
øjensynlig nødig have med. Paa et af de Møder, hvor Bindets Indhold dis
kuteredes gik man saa vidt, at man »antog«, at Hr. Doktoren vilde lade sine
Eksperimenter udkomme i et særligt Skrift, og man udleverede ham tre af
hans-Afhandlinger om Urten under Henvisning til, at han havde indsendt sine
Skrifter i Kopi og selv ønsket dem tilbage. At der kun udleveredes tre
Afhandlinger skyldes, at nogle allerede var tilbagesendte. Antagelsen var
imidlertid rigtig. Under Titel
Observationes circa Radicis Gei urbani sive
*)
Af
Acta regiæ soc. m ed. Haun.
udkom Bind I, 1783; II, 1791; III, 1792; IV, 1803.