Previous Page  66 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 66 / 290 Next Page
Page Background

61

Det Segl, der omtales ovenfor, havde længe været i Brug, idet Prof.

Abildgaard

15. Juni 1774 havde paataget sig at give Selskabet »eet Dessin til

eet Signet«. Det tegnedes af

Nicolai Abraham Abildgaard,

Professorens Broder,

og forestillede Frugtbarhedsgudinden Isis, der stiger op af et Søjlehoved,

holdende en Lyre og en Slangestav. Under Figuren stod HAC DUGE. Det

forsynedes 1782 med

regiæ

indskudt som andet Ord i den tidligere Overskrift

Sigillum societåt. med. Havn.

Signetstikker

W e y se

forfærdigede to og fik 12

Rigsdaler for dem.

Nogen større Forandring skete ikke med Selskabet, fordi det havde faaet

Prædikatet kongeligt. Alt blev ved det gamle, men et praktisk Resultat kom

der dog, idet Kongen skænkede 200 Rigsdaler til Selskabet. Det var sikkert

en paaskønnet Gave, da Kassen kun indeholdt 4 Rigsdaler, hvad der dog ikke

kan tages som Tegn paa en daarlig økonomisk Status, idet alle Udgifterne

afholdtes ved Repartition. Indtil videre indgik Pengesummen i Kassen »til

Selskabets Brug«, men 1787 indkøbte Callisen en kongelig Admiralitets Obli­

gation (Nr. 312) for den. Renten udgjorde 4 pro cent.

Det var en Selvfølge, at Selskabet paa en eller anden Maade maatte

takke Kongen for den Understøttelse, det havde faaet, og man gjorde det ved

at tilegne ham det i 1783 udkommende Bind af Forhandlingerne, der nu kom

til at hedde

Acta regiæ societatis medicæ Hauniensis.

Man havde jo virkelig

Grund til at skrive

Christiano septimo patriæ litterarumque patri sacrum

som Dedikation. Det var et flot Bind, hvis Titelblad prydedes med Kobber­

stikker

Christian Frederik Mullers

(9) lille Billede af

Nosocomium regium

Fridericianum

med Underskriften

solatur et instruit.

Hospitalet ses fra Bred­

gade og danner en Vignet indskudt mellem Titelen og Bogtrykkerens —

Nicolaus Møller, aulæ typographus

— Navn. Enkelte af Eksemplarerne fore­

findes endnu i en virkelig kongelig Indbinding, rødt Skind med gyldne Knip­

linger langs Kanten og Guldsnit, en Form, der lidt varieret, ogsaa kendes

fra en Del af de følgende Bind*).

Var Bindet straalende at se paa, saa var det dog ikke kommet ud uden

Vanskeligheder.

Buchhave,

der gentagne Gange havde »underholdt« Selskabet

med de mærkelige Egenskaber, som Roden af

geum urbanum

sad inde med —

han mente i den at have fundet en Erstatning for Kinabarken — vilde man

øjensynlig nødig have med. Paa et af de Møder, hvor Bindets Indhold dis­

kuteredes gik man saa vidt, at man »antog«, at Hr. Doktoren vilde lade sine

Eksperimenter udkomme i et særligt Skrift, og man udleverede ham tre af

hans-Afhandlinger om Urten under Henvisning til, at han havde indsendt sine

Skrifter i Kopi og selv ønsket dem tilbage. At der kun udleveredes tre

Afhandlinger skyldes, at nogle allerede var tilbagesendte. Antagelsen var

imidlertid rigtig. Under Titel

Observationes circa Radicis Gei urbani sive

*)

Af

Acta regiæ soc. m ed. Haun.

udkom Bind I, 1783; II, 1791; III, 1792; IV, 1803.