61 / 290
56
I December 1774 hører man første Gang om Forberedelserne til andet
Binds Udgivelse. Det bestemmes (2. December), at alle Afhandlinger skal
indsamles til næste Møde, og i Februar 1775 har man Forhandlinger i Gang
om atter at overlade Rothe det kommende Bind imod 9 Mark Arket og 25
Eksemplarer af Skriftet, som, hvis han som Forlægger forlanger det, herefter
vilde faa Navnet
Acta medica Havn iensia
«. Samtidig skulde Selskabets Love
trykkes. Forhandlingerne blev imidlertid afbrudte, maaske paa Grund af den
fremkomne Kritik og en helt anden Forlægger,
Frederik Christian Pelt
frem
satte da et Tilbud om at give 8 Mark Arket og 24 Eksemplarer, idet han dog
vilde give Bøger for det halve Beløb. Dette Forslag antoges, og 25. Februar
1775 sendte man Pelt 14 Afhandlinger til Optagelse i Bindet. Det udleom saa
samme Aar i en Udstyrelse, der kun var lidt forskellig fra første Binds, men
denne Gang var 19 Forfattere repræsenterede i de 36 Afhandlinger, der op
toges. Titelen var som før
Collectanea og
Navnet
Acta
indførtes først med det
Bind, der kom 1777 og som synes at være kommet i Stand uden større Van
skeligheder, idet mindste melder Forhandlingsprotokollen ikke om saadanne.
Forlæggeren var nu Universitetsboghandler
C. A. Proft,
og i dette og i et
1779 udkommet Bind er den danske Bogtrykker anført. Kritiken havde
baaret Frugt.
Det medicinske Selskab voksede kun langsomt, saa eksklusivt som det
var. Januar 1775 bestod det af 9 ordinære, 15 korresponderende Medlemmer
(af hvilke 12 var valgte ved Stiftelsen) og 8 admissi. Derimod havde man ikke
mindre end 8 Æresmedlemmer, idet man 11 Juni 1774 havde optaget Etats
raad
J. C. J. v. Berger,
Prof.
C. J. Berger, H. F. Wohlert, J. C. Fabricius
og
C. Jensenius
som saadanne og i August samme Aar forøget dette Antal med
C. G. Kratzenstein, C. F. Rottbøll
og
V. Hennings. A. Kølpin,
der var for
kastet 1774, indvalgtes Aaret efter. Var man kun faa i Antal, saa var man
sig dog i høj Grad bevidst, og den nævnte Række Spidser kunde nok give
et ungt Selskab Relief. Valget i 1773 af Dr. Kønig i Trankebar gav Anledning
til, at man, 1774, skaffede sig to nye korresponderende Medlemmer,
A lexan
der Christian Møller
i Norge og
Henrik Gahn
i Stockholm. Førstnævnte havde
i flere Aar været Amanuensis hos Tode, Aaskou, Gulbrand og Callisen, og
han havde i sin Stilling som Distriktskirurg i Arendal naaet stor Anseelse.
Han valgtes senere til Medlem af Videnskabernes Selskab i Trondhjem og
naaede endda ved Valg ind i Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Dansk født, som
han var, kunde man næppe faa nogen bedre Repræsentant for Søsterstaten.
Gahn
var derimod en Mand af mere international Støbning. Efter en Studietid
i Gøttingen, Leyden og London var han bleven Dr. med. i Upsala 1772, havde
været Stadsfysikus i Gefle en kortere Tid, for derefter at blive Admiralitets-
læge i Stockholm, og han var kendt langt ud over Sverrigs Grænser for sine
patologisk-anatomiske Undersøgelser og sine Studier over Forgiftnings-
tilfældene ved Brugen af Arsen.