Previous Page  61 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 61 / 290 Next Page
Page Background

56

I December 1774 hører man første Gang om Forberedelserne til andet

Binds Udgivelse. Det bestemmes (2. December), at alle Afhandlinger skal

indsamles til næste Møde, og i Februar 1775 har man Forhandlinger i Gang

om atter at overlade Rothe det kommende Bind imod 9 Mark Arket og 25

Eksemplarer af Skriftet, som, hvis han som Forlægger forlanger det, herefter

vilde faa Navnet

Acta medica Havn iensia

«. Samtidig skulde Selskabets Love

trykkes. Forhandlingerne blev imidlertid afbrudte, maaske paa Grund af den

fremkomne Kritik og en helt anden Forlægger,

Frederik Christian Pelt

frem­

satte da et Tilbud om at give 8 Mark Arket og 24 Eksemplarer, idet han dog

vilde give Bøger for det halve Beløb. Dette Forslag antoges, og 25. Februar

1775 sendte man Pelt 14 Afhandlinger til Optagelse i Bindet. Det udleom saa

samme Aar i en Udstyrelse, der kun var lidt forskellig fra første Binds, men

denne Gang var 19 Forfattere repræsenterede i de 36 Afhandlinger, der op­

toges. Titelen var som før

Collectanea og

Navnet

Acta

indførtes først med det

Bind, der kom 1777 og som synes at være kommet i Stand uden større Van­

skeligheder, idet mindste melder Forhandlingsprotokollen ikke om saadanne.

Forlæggeren var nu Universitetsboghandler

C. A. Proft,

og i dette og i et

1779 udkommet Bind er den danske Bogtrykker anført. Kritiken havde

baaret Frugt.

Det medicinske Selskab voksede kun langsomt, saa eksklusivt som det

var. Januar 1775 bestod det af 9 ordinære, 15 korresponderende Medlemmer

(af hvilke 12 var valgte ved Stiftelsen) og 8 admissi. Derimod havde man ikke

mindre end 8 Æresmedlemmer, idet man 11 Juni 1774 havde optaget Etats­

raad

J. C. J. v. Berger,

Prof.

C. J. Berger, H. F. Wohlert, J. C. Fabricius

og

C. Jensenius

som saadanne og i August samme Aar forøget dette Antal med

C. G. Kratzenstein, C. F. Rottbøll

og

V. Hennings. A. Kølpin,

der var for­

kastet 1774, indvalgtes Aaret efter. Var man kun faa i Antal, saa var man

sig dog i høj Grad bevidst, og den nævnte Række Spidser kunde nok give

et ungt Selskab Relief. Valget i 1773 af Dr. Kønig i Trankebar gav Anledning

til, at man, 1774, skaffede sig to nye korresponderende Medlemmer,

A lexan­

der Christian Møller

i Norge og

Henrik Gahn

i Stockholm. Førstnævnte havde

i flere Aar været Amanuensis hos Tode, Aaskou, Gulbrand og Callisen, og

han havde i sin Stilling som Distriktskirurg i Arendal naaet stor Anseelse.

Han valgtes senere til Medlem af Videnskabernes Selskab i Trondhjem og

naaede endda ved Valg ind i Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Dansk født, som

han var, kunde man næppe faa nogen bedre Repræsentant for Søsterstaten.

Gahn

var derimod en Mand af mere international Støbning. Efter en Studietid

i Gøttingen, Leyden og London var han bleven Dr. med. i Upsala 1772, havde

været Stadsfysikus i Gefle en kortere Tid, for derefter at blive Admiralitets-

læge i Stockholm, og han var kendt langt ud over Sverrigs Grænser for sine

patologisk-anatomiske Undersøgelser og sine Studier over Forgiftnings-

tilfældene ved Brugen af Arsen.