59 / 290
54
største Hensynsfuldhed, men snarere at man syntes, at den jødiske Familie
følelse traadte lidt for stærkt frem. De Meza har været et lidt besværligt
Medlem, der var altfor villig til at gribe til Pennen. I en Skrivelse, der drøf
tedes 14. Februar 1774 begærede han saaledes, at Afhandlingerne ogsaa skulde
sendes til ham, ganske som til de ordinære Medlemmer, hvad der var fuld
stændig udenfor Loven. Tode foreslog, at de Meza »i Betragtning af hans
Arbejdsomhed« skulde antages som ordinært Medlem, hvad der blev vedtaget,
idet man sendte ham følgende høflige Skrivelse:
En égard å Votre assiduité, Monsieur, et å l’attachement que vous
avez toujours temoigné å la Société nous avons déjå depuis quelque tems
été tres disposés å vous recevoir membre ordinaire quoique nos loix
s’opposent å la reception des étrangers non gradués å cette université
dans la classe des ordinaires. Nous regrettons de l’avoir différé et d’étre
prevenues par la demande modeste que vous venez de nous faire et å
laquelle nous repondons en vous adoptant dans notre société comme
Membre ordinaire d’une voix unanime.
Copenhague le 14 octobre 1774.
De Meza havde taget sin Grad i Amsterdam og kunde derfor ikke fyldest-
gøre Lovens Fordring.
Cirkulationen af de indleverede Afhandlinger gav ogsaa Anledning til
Uorden og Vanskeligheder. I Marts 1774 maatte man bestemme, at Afhand
lingerne straks skulde sendes videre umiddelbart efter Indleveringen. Datum
for Modtagelse og Aflevering skulde paategnes Skrifterne, som ikke maatte
blive mere end to Dage hos hver enkelt. For hver Dag denne Frist blev
overskredet skulde der bødes 8 Skilling. Det har vel nok hjulpet for en Stund,
men i Oktober samme Aar indskærpes Paabudet og Bøden sættes op til
en Mark.
Lige fra Selskabets Stiftelse havde man tænkt sig at udgive Forhand
lingerne og 5. Maj 1773, et halvt Aars Tid efter at Selskabet var traadt ud
i Livet, vedtog man at alle Afhandlingerne nu skulde oversættes og gøres
færdige til Trykning. Men Selskabets Medlemmer havde ikke saa travlt. I
August gik der første Gang Rykkerbreve ud, det endnu ikke oversatte eller
udarbejdede forlangtes indsendt i færdig Stand inden Maanedens Udgang
og hvad der ikke var indkommet i rette Tid vilde ikke blive taget med. Dette
nyttede heller ikke noget videre, for den 8. September fastsattes det, at første
Bind af Selskabets Skrifter skulde udgøres af 14 af de indleverede Afhand
linger »indtil flere kunde samles«. Dette har sikkert været ment som en Op
strammer til de sendrægtige — det viste sig, da Bogen udkom, at Udtrykket
skulde forstaas paa ganske anden Maade — og ved Maanedens Slutning
lokkede man endnu en Gang for dem ved at vedtage, at der skulde udarbejdes