55 / 290
50
nævnte. Vicepræses,
Junge,
aabnede Mødet og holdt en Tale »som passede
sig til Handlingen«, og derefter tog de fem andre Stiftere fat, hver med sit
lille Pensum. Den første var Professor Abildgaard, der oplæste sit
pensum
debitum:
en nye Theorie om Renselsens Standsning. Alle de øvrige Afhand
linger var
pensa gratuita.
Schonheyder talte
De Efficacia Aceti Lithargyrii,
casus memorabilis,
Saxtorph om Knuder paa Navlestrængen, Callisen om en
Epidemi af slemme Febere og den deri bemærkede Pulsus dicrotus, og Tode
talte endeligt over »en Stumhed af Orm«.
Endvidere fremlagdes Bangs »Bemærkelser om en monstrøs Føtus« og
desuden en »Bemærkelse om en besynderlig Dyruria«, der var indsendt af
F. G. G. Sibbern,
der søgte om Optagelse som permissus og fik den bevilget
i den følgende Privatforsamling. Man besluttede, at disse to sidste Afhand
linger skulde sættes i Cirkulation, at de fire
pensa gratuita
skulde samles
ad acta
— man tænkte straks paa at faa Forhandlingerne udgivet — og at
Abildgaards
pensum debitum
skulde oplæses anden Gang og bedømmes.
Syv Dage senere holdtes den første Privatforsamling, i hvilken der af
gjordes en Del Sager vedrørende Forretningsgangen. Man havde derved faaet
Arbejdsordenen slaaet fast, men allerede den 28. Oktober blev det besluttet,
at de offentlige og private Forsamlinger skulde alternere, skønt det i Lovene
havde været en Forudsætning, at de private Forsamlinger kun skulde ind
kaldes, naar der var Anledning dertil.
Saalænge Selskabet havde den allerførste Nyheds Interesse, var Med
lemmerne villige nok til at møde, men det varede ikke længe før de be
gyndte at knibe ud. Den 16. December 1772 maatte m an vedtage, at de
ordinære Medlemmers Udebliven mulkteredes med 4 Skilling for hvert Kvarter.
Selv om nogle af Foredragene, som f. Eks. Callisens om en dobbelt uterus
nok kunde interessere, ha r det sikkert været forbundet med noget Besvær
flere Aftener i Træk at overvære f. Eks. Schønheyders Betragtninger over
Skræppebladenes lægende Virkning. E t lidt højtideligt Præg fik Mødet den
24. Februar 1773, idet Jens Bang samme Dag havde promoveret. Han blev
paa Mødet foreslaaet og enstemmigt valgt til ordinært Medlem, idet man
lod Lovene sove den Aften, han havde jo ogsaa staaet som korresponderende
Medlem siden Selskabets Stiftelse. I samme Møde valgte man
Johan Gerhard
Konig
(3) til korresponderende Medlem, det første udenfor det egentlige
Kongerige. Valget var for saa vidt forstaaeligt som Konig samme Aar var
kreeret til Dr. med., idet han opholdt sig som Missionslæge i Trankebar.
Han var en Mand, hvis Livsførelse havde været mere end almindelig broget.
Hans Fødested var Ungemhof i Livland, hvor han saa Dagens Lys 1728.
Hans Uddannelse havde gjort ham til Apoteker og han havde haft Officiner
i Rusland, Sverrig og Danmark, men ikke blot i dette Fag, men ogsaa som
Læge og Botaniker nød han betydelig Anseelse, og 1773, da han blev Medlem
af det medicinske Selskab, optoges han ogsaa i det norske Videnskabernes