50 / 290
45
overfor dem; der var altsaa her Tale om de Læger, der havde udmærket
sig ved Lærdom og Erfarenhed i Lægevidenskaben i Almindelighed eller i
nogen af dens Dele i Særdeleshed.
Disse Æresmedlemmer var meget frit stillede, de kunde give Møde eller
blive borte fra Forsamlingerne som de havde Lyst til, indlevere Afhandlinger
eller lade være og de kunde, naar som helst de vilde, tage Ordet for »at
berette Selskabets nyttige Efterretninger«. De havde altsaa ingen af de tal
rige Forpligtelser, som de ordinære Medlemmer havde, idet der dog var
truffet særlige Bestemmelser vedrørende Præses, der valgtes blandt
membra
honoraria.
De ordentlige Medlemmer skulde være
Doctores medicinæ
fra Køben
havns Universitet, med mindre der efter Selskabets særdeles Skiønnende var
besynderlige, vigtige Fortjenester, der kunde foranledige en Undtagelse. De
skulde bo i Hovedstaden, de udgjorde Selskabets »egentlige Væsen« og var
forpligtede til at bivaane alle offentlige og private Forsamlinger. Udeblev
nogen, maatte han bøde 2 Mark, hvis han da ikke havde saa god en Grund
til at udeblive, a t en Pluralitetskendelse vilde antage den som fyldestgørende.
Desuden skulde de ordinære Medlemmer hver fjerde Maaned efter Tur ind
sende en Afhandling om et eller andet selvvalgt Emne. Undlodes det, var
Bøden to Rigsdaler, som kunde stige til fire, hvis Forsømmelsen ikke var
bragt i Orden inden Aarets Udgang.
Til korresponderende og overordentlige Medlemmer,
membra correspon-
dentia seu extraordinaria,
valgtes ved enstemmigt Valg saavel fraværende
som nuværende, promoverede eller eksaminerede og i Embede eller bekiendt
Praxi siddende Medici, samt eksaminerede Ghirurgi og Apothekere, om hvilke
det kunde formodes, at de kunde bidrage til Selskabets Hensigt med lærde
og nyttige Afhandlinger, Erfarenheder og Opdagelser. En Gang om Aaret
skulde de korresponderende Medlemmer indsende en Afhandling eller ind
levere en saadan til Oplæsning, hvis de tilfældig skulde være til Stede ved
et af Møderne. Hvis de ikke havde indsendt en saadan i Løbet af det første
halve Aar efter deres Indtrædelse, blev de ekskluderede, en Skæbne, der
ogsaa ramte den, der vel indsendte en Afhandling, men saa ventede i to
Aar med at rykke ud med den næste. De kunde forøvrigt være til Stede
ved Møderne uden nogen Forpligtelse, kunde endog tage Ordet for at deltage
i Diskussionen eller for at fortælle om deres egne Observationer, men stem
meberettigede var de ikke.
Den sidste Kategori, de tilladte Medlemmer,
membra permissa,
valgtes —
ogsaa enstemmigt — blandt haabefulde
candidati medicinæ et chirurgiæ.
De
kunde overvære de offentlige Forsamlinger og skulde een Gang aarligt ind
levere en Afhandling ved et af de ordinære Medlemmer. Gjorde de det ikke,
nægtedes der dem Adgang til Møderne. De maatte ikke deltage i Diskus
sionerne, uden at de blev opfordrede dertil.