49 / 290
44
skabernes Selskab
(1742) og
det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie
og Sprog
(1745). Her er dog kun regnet med dem,.der endnu er i Live.
Tanken om Oprettelsen af et Selskab for Læger kom frem i en lille
Gruppe unge, der nylig var vendt hjem fra deres Rejser i Udlandet og som
var fortrolige Venner fra Studieaarene ved de fremmede Universiteter. Det
var ogsaa i dette Tilfælde den kliniske Medicin, der spillede ind, idet flere
af Deltagerne var knyttede til Hovedstadens Sygehuse, og om dem mente
man, at de havde Lejlighed til at anstille Observationer, der kunde tjene til
Belæring for andre.
Det Trekløver, som man kender fra Studenterselskabeme,
J. L. Schøn-
heyder, H. Callisen
og
J. Cl. Tode,
forsøgte at føre Sagen ud i Livet. Sammen
med
P. C. Abildgaard,
der senere oprettede Veterinærskolen,
B. Junge,
en
fremragende Militærlæge og Fødselshjælperen
M. Saxtorph
mødtes de den
9. September 1772 for at drøfte Muligheden af at danne et medicinsk Selskab,
og efter at man havde holdt fem Møder, var Sagen for saa vidt i Orden som
Lovene var færdige.
Nogen egentlig Stifter af det københavnske medicinske Selskab omtales
intet Steds, men under Hensyn til at Tode Aaret i Forvejen havde stiftet
det kirurgiske Selskab og overhovedet var den, der bar Foreningslivet i den
medicinske Verden i disse Aar, samt at de forberedende Møder var afholdt
i Todes Hjem, hvor ogsaa de senere »Medlemsforsamlinger« fandt Sted, er
der vist neppe nogen Tvivl om, at Stifteren ha r været
Johann Clemens Tode.
Det vil ogsaa af det følgende fremgaa, at Todes Ord indenfor Selskabet havde
en særlig Betydning. F ra ham udgaar Forslagene, der bringer Selskabets
Navn udenfor Landegrænsen, han ha r det vægtigste Ord at sige ved Valget
af Æresmedlemmerne, han skriver Fortalen til Selskabets første periodiske
Skrift og efter hans Ønske forandres dets Format. Endelig er Selskabet bygget
op i den Form, som Tode havde angivet, en Modifikation af Organisationen,
der er kendt fra Studenterselskaberne. At han ikke ha r været det medicinske
Selskabs første Formand, er ikke noget Modbevis, da de første Embedsbesæt-
telser fandt Sted ved Lodtrækning.
Den 11. Oktober 1772 fremsatte man Forslaget til Lovene til Vedtagelse
og i den første Paragraf slog man Formaalet fast:
alene at være til indbyrdes
Opmuntring og fælles Bestræbelse til Lægevidenskabens Forbedring og did-
hørende Kundskabers Udbredelse til Fædrenelandets Gavn og Ære.
Medens man kun havde en lille Stab af Embedsmænd, nemlig en Præses,
en Vicepræses og en Sekretær, var Medlemmerne delte i flere Kategorier:
Æresmedlemmer, ordentlige, korresponderende eller overordentlige og tilladte
Medlemmer.
Æresmedlemmerne
valgte man dels blandt de Læger, der kunde gøre
Selskabet Æ re eller som ved deres Raad kunde være det til Nytte, dels blandt
saadanne, som man vilde vise sin Højagtelse, fordi man følte sig forpligtet