KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

skolens Stifter, en anden Ballon op (5. Juni 1784); den gik ned ved Lunde

huset, men Miihlenstedt var og blev dog med sine »Luftkugler« den første

rival du trés haut,

som en samtidig Forfatter kalder Aéronauteme.

Aaret 1787 bragte det første, svage Forsøg paa at træde i Forhold til

Offentligheden, idet der (20. December) indbragtes et Forslag om, at man

herefter skulde lade indrykke en Bekendtgørelse i de lærde Tidender, hver

Gang et nyt Medlem blev valgt ind i Selskabet, samtidig med, at Titelen

paa de Afhandlinger, der blev læst op, anførtes. Forslaget blev vedtaget, hvad

der var venteligt, da Todes medicinske Tidsskrifter længe havde bragt den

Slags Meddelelser. Man skulde begynde ved Nytaar og meddele Titelerne paa

Afhandlingerne fra 1787. Forslaget var møntet paa de indenlandske Med

lemmer, der nok kunde lide at komme i Avisen som optagne i det meget

eksklusive Selskab. Et Aars Tid senere rørtes der atter ved denne Sag (8. Ja

nuar 1789), da der blev besluttet, at de oplæste Afhandlingers Titel skulde i

»Berlins lærde Avis« indrykkes i den Orden, i hvilken Oplæsningen havde fun

det Sted, medens der ikke maatte meddeles, om Forfatteren var ordinært eller

ekstraordinært Medlem. Dette sidste maatte hellerikke anføres forde nyoptagne.

Ogsaa overfor de udenlandske Medlemmer indtog man i 1878 en ny

Stilling. Lidt efter lidt havde der indsneget sig den Skik, at Udlændinge satte

sig i Forbindelse med et eller andet Medlem, der indleverede en Afhandling

for dem, idet man gik ud fra, at saa var Sagen i Orden. Det var en lidt for

ligefrem Maade og da Dr.

Franz Xaver Håberli

(18) i Miinchen ved Prof.

F. L. Bang tilstillede Selskabet en Afhandling:

Historia morborum nonnullæ

med Ønske om at blive optaget, blev den ganske vist, som Regel var, oplæst

ved det følgende Møde, men der fulgte ingen Optagelse umiddelbart efter.

Selskabet besluttede nemlig, at søge yderligere Oplysninger om ham. Man

ønskede derfor hans

curriculum vitæ,

Doktordiplom etc. og udsatte Voterin

gen om hans Optagelse (3. Maj 1788). I Løbet af de næste tre Maaneder frem-

skaffede Håberli saa sin Inauguraldissertation:

De Febribus annuis et in

specie de febre æstiva

1773 og lod Bang indsende den tillige med et latinsk

Bi*ev til Selskabet og en Skildring af hans Levnedsløb. Men nu fandt man det

for vidtløftigt til at kunne oplæses i en ordinær Samling, hvorfor man satte

det altsammen i Cirkulation. Naar denne var endt, vilde Præses igen høre

Selskabets Bestemmelse. En tilfældig Hændelse foranledigede imidlertid, at

Afgørelsen blev skudt ud i lang Tid.

Prof.

Tenon

i Paris havde nemlig indsendt en

Mémoire sur les Ho-

piteaux de Paris,

sammen med Brev, i hvilket han udbad sig Selskabets

Hjælp til at fremskaffe Oplysninger om vore Hospitaler, deres Indretning,

Bygning, Population, Mortalitet etc. Disse Ting var sendt til Konferensraad

Berger, der havde ladet dem gaa videre til Selskabet. Baade Bogen og Tenons

Brev sattes i Cirkulation for at ende hos Bang til Gennemlæsning, de for

mentes — med Rette — at have særlig Interesse for ham.