73 / 290
68
Dette Forslag forkastedes straks. Punkt 2 kunde man ikke opfylde og
man vilde ikke binde sig ved at antage Punkt 3, derimod antog man Profts
Forslag mod at han skulde levere Selskabet 40 Eksemplarer gratis i samme
Format og Udstyrelse som før. Tillige skulde Proft for sin egen Regning lade
Kobberne stikke mod] at han fik Tegningerne gratis, men Selskabet skulde
til Gengæld forpligte sig til at indsende Manuskript straks, saa at Tryk
ningen snarest kunde begynde. Proft gik ind paa den foreslaaede Ordning,
men forespurgte samtidig, om ikke Kontrakten kunde »extenderes« til at
gælde alle de kommende Bind, saa at man fremtidig kunde undgaa Korre
spondance og Ulejlighed. Man tog imidlertid ikke Stilling til denne Fore
spørgsel, men nøjedes med at underskrive Kontrakten den 9. December 1790.
Indholdet fremgaar af det ovenstaaende og den indeholdt kun en særlig
Bestemmelse, at Bindet skulde trykkes her i Landet. Forfatterne fik kun
tredje Korrektur tilsendt, og da Bindet ved Paasketid 1791 udkom, var det
trykt hos
J. F. Schultz.
Man tog derefter straks fat paa Forberedelserne til tredje Bind i Henhold
til den nye Kontrakt, og denne Gang synes der ikke at have været væsent
ligere Indvendinger. Det udkom 1792. Værre blev det, da man 1798 atter
begyndte at indkalde Afhandlinger til et nyt Bind. Da blev det slet ikke til
noget og først i Februar 1801 kunde Listen over det kommende Indhold frem
lægges. Samtidig tog man Forhandlinger op med Forlægger
Friedrich B rum
mer
(24), der ønskede de samme Vilkaar, som Proft havde haft, men dem
ønskede man ikke opretholdt mere, og man henvendte sig derfor atter til
Proft, der nu vilde give 4 Rigsdaler kurant for Arket, naar man vilde tage
Betalingen i Bøger, og yde 50 Frieksemplarer til Selskabet, vel at mærke,
naar han kunde blive Forlægger for Farmakopoeen, naar den skulde udgives.
Kunde dette ikke finde Sted, vilde han overhovedet ikke have med Udgivelsen
al gøre. Selskabet maatte naturligvis svare, at det intet havde at gøre med
Farmakopoeens Udgivelse og Kontrakt med Proft kom saa endelig i Orden
10. December 1801, uden at der vides noget om de mellemliggende Forhand
linger. Desværre viste Stoffet sig nu for lille til at man kunde udgive et Bind
og et saadant saa først Lyset i 1803.
Den Anseelse, som Selskabet nød, for at have fremragende Klinikere til
Medlemmer, gav sig i 1792 et Udslag i at Justitsraad
J. A.
V.
Biichner
(25) og
Dr. L.
Monrad
(26), begge i Bergen, raadspurgte Selskabet angaaende et Par
vanskelige Tilfælde. Det ene drejede sig om en Sygdom hos en Kvinde, der
første Gang var menstrueret i sit 17. Aar og derefter havde befundet sig vel,
indtil hun for 7 Aar siden ved en stærk Ildebrand var blevet meget for
skrækket, hvorefter der kom betydelige melankolske Paroxysmer med rigelige
Menses. For 4 Aar siden giftede hun sig og blev svanger straks efter, bar
dette uden Ulejlighed af krampagtige eller andre Sygdomme og fødte Barnet
naturligt. Kort efter blev hun atter svanger og fik da epileptiske Anfald, som