79 / 290
74
At
Martin Vahl
indvalgtes, kunde ikke undre nogen. Han levede stille
og ubemærket, men var en over hele Europa kendt Lærd. Som Linnés nær
meste Elev havde han skrevet
Flora danica
og
Enumeratio plantarum,
saa
stort anlagte Værker, at intet andet Land end Danmark havde noget lignende.
Endelig var han ogsaa kendt som den, der havde beskrevet en Mængde
(ca. 2400) nye Plantearter. Hans betydelige Kundskaber havde imidlertid
ikke forslaaet til at skaffe ham Professoratet i Botanik, da dette Fag 1797
skiltes ud fra Medicinen, men fra 1801 var han bleven ansat som Professor
ved Universitetet, efter at den tidligere foretrukne
E. N. Viborg
var bleven
Direktør for Veterinærskolen.
Foruden disse Æresmedlemmer udnævntes nogle ordinære: Kirurg ved
Almindeligt Hospital
Wo lf N ikolaj Jacobsen,
Apoteker, Prof.
Gottfried Becker
(31), Assessor i Kommercekollegium
Carl Gottlob Rafn (32),
Lægen
Heinrich
Matthias Vilhelm Klingberg,
Administrator ved den kgl. Porcellainsfabrik,
Prof.
Johan Georg Ludv ig Manthey
(33), Naturforskeren
Jens Rathke
(34),
Lægen
Peter Steenfeldt Seidelin,
Prof.
Henrik Christian Frederik Schuma-
cher,
den bekendte Veterinær, Prof.
Erik Nissen Viborg
(35), Lægen
Georg
Rahlff,
der 1801 var bleven Læge ved Kvæsthuset, Regimentskirurgerne
Skjelderup
og
Saxtorph
og endelig Lektor
Jens W ilh e lm Hornemann
(36),
den bekendte Forfatter af Forsøg til en dansk økonomisk Plantelære, der fik
det overdraget at udgive Vahls Flora danica efter dennes Død.
Af udenbys udnævntes Fysikus i Segeberg
W . A. Nissen
(37), Lægen
Henrik Gerhard Keutsch
sen., der var Dr. med. og Læge paa St. Thomas,
men om hvem man ellers intet véd, Prof.
A. F. Nolde
i Rostock (38),
Dr.
F. A. Heinze
i Kiel (39) og Dr. J. G.
Kerner
i Hamburg (40), en Broder
til Digteren Justinus Kerner, samt nogle faa andre, der optoges i de føl
gende Møder.
Kun med en eneste Kandidat var der Vanskeligheder, nemlig med
Tobias
Frederik Falckenthal.
Han havde været foreslaaet til ordinært Medlem i
Mødet 10. November 1803, men var bleven afvist. Nu foreslog Viborg (16.
Februar 1804) ham igen og endda som Æresmedlem, hvad der vel skyldtes
den Berømmelse, han havde indlagt sig under Slaget paa Reden; det for
tælles, at han arbejdede videre med Barberknive, da Amputationsknivene
var blevet sløve. Forslaget foranledigede imidlertid, at Selskabet maatte tage
Stilling til det Spørgsmaal, om en Kandidat, som var udballoteret i en Klasse,
kunde foreslaas optaget i en anden inden at et Aar var gaaet. Som sæd
vanlig afgjordes Sagen ved Afstemning, men skønt denne faldt positiv ud,
tog Viborg dog sit Forslag tilbage.
Det nævnes naturligvis ikke, men det fremgaar tydeligt af Forhand
lingsprotokollen, at de fleste Medlemmer ikke havde forstaaet, at en ny
Periode af Selskabets Liv var ved at begynde. De indtraadte Forandringer,
navnlig i Selskabets Formaal, tog man ikke synderlig Notits af. Kun