80 / 290
75
I. D. Herholdt
saa den nye Stilling klart, og han forsøgte at bringe hele Virk
somheden i bedre Form, først og fremmest ved at indføre en skrappere
Husorden og dernæst ved, at faa de Bestemmelser ændrede, som efterhaanden
var gaaet i Glemmebogen, eller som ikke overholdtes mere.
Han foreslog derfor (8. November 1804), at Selskabets indenlandske,
fraværende, ordinære Medlemmer, skulde anses for udtraadte, naar de ikke
havde opfyldt Forpligtelsen, at levere en Afhandling mindst hvert andet
Aar. Derimod skulde de udenlandske vedblive at være Medlemmer og for
Fremtiden fritages for Forpligtelsen. Desuden skulde der føres en Medlems
liste gaaende tilbage til Stiftelsen og Protokollen over forrige Mødes For
handlinger skulde oplæses ved hvert Mødes Begyndelse. Dette blev vedtaget,
men de Herholdtske Forslag var ikke dermed forbi. Sammen med Hofmedicus
Scheel
søgte han at forandre Actas hele Organisation, og tidligere havde han
foreslaaet, at de Emner, der skulde diskuteres, skulde angives 14 Dage forud.
De Scheel-Herholdtske Forslag kom til Behandling paa Generalforsamlingen
16. Oktober 1806 og de gik ud paa: 1) at Acta skulde udgives aarligt uden
Hensyn til om Selskabet havde samlet et helt Bind eller ej; 2) det aarlige
Hefte skulde bestaa af 2 Afdelinger
A,
et Program, der skulde indeholde en
Fortegnelse over alle Selskabets inden- og udenlandske Medlemmer, alle de
Forandringer, Befordringer etc., som er forefaldet blandt dets Personale, korte
biografiske Efterretninger om de Medlemmer, der var døde i det afvigte Aar,
en dansk og en latinsk »Titelanmeldelse« og et kort latinsk Uddrag af alle
de Afhandlinger, som Selskabet har ladet sig forelæse, men som ikke var
bestemte til at trykkes i Acta.
B,
skulde bestaa af de latinske Afhandlinger,
som i samme Aar var blevet oplæst i Selskabet, og derfor forpligtedes de
ordinære Medlemmer til ikke at lade en Afhandling, der var oplæst i
Selskabet trykke andet Steds, førend man paa Latin havde meddelt Sekre
tæren saavel Titelen som et kort, dog saa vidt mulig fuldstændigt Udtog af
dens videnskabelige Indhold. Endvidere paalagdes det de ordinære Medlem
mer at meddele Selskabet en kort Efterretning om deres Vita, og i hvert Aars
sidste Møde at tilføje deres sildigere Fata og Acta. Hertil føjedes det Ønske,
at Æresmedlemmerne vilde meddele en kort Underretning om det mest mærk
værdige i deres Liv, for saa vidt det ikke allerede var offentliggjort. — Her
holdt var jo ikke for intet Medicinalhistoriker.
Den megen Alvor paa Generalforsamlingen — der nedsattes ogsaa en
Korrekturkommission, der dog ikke omtales nærmere — savnede dog ikke
et oplivende Moment, idet man yderst høfligt blev rykket af det afdøde Bud
Clausens
Arvinger. Budets Løn var i 1805 bleven fastsat til 25 Rigsdaler aarligt,
samt 5 Rigsdaler i Nytaar. Nu forespurgte Arvingerne om der ikke paa den
afdødes Vegne tilkom dem »noget af sidste Nytaar«. Ved nærmere Under
søgelse fandtes det, at naar den af Boets Kurator indsendte Regning paa
8 Rigsdaler var betalt, havde Arvingerne intet mere at fordre.