KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

1. at Selskabet opmuntrer ved et Program Lægerne i begge Riger til at

indsende medicinske Chorographier og Topographier over Egne og Byer,

hvor de opholde sig;

2. at Selskabet søger at blive i Stand til at belønne den bedste Afhandling

af dette Slags med en Guldmedalje af 50 Rigsdalers Værdi;

3. at Indbydelse til saadan Concurrence indrykkes hvert Aar i det

Program, som er besluttet at udgives over Selskabets Forhandlinger i

det Aar.

Forslaget blev imidlertid skrinlagt indtil videre. Den økonomiske Misere

var for stor og Krigens Virkninger sporedes endnu for tydeligt, skønt man

stadig kæmpede tappert for at holde den ydre Anseelse i Orden. Castberg'

foreslog saaledes, at man skulde sende Diplomer ud igen og et nyt Udkast

til et saadant bragtes til Veje. Det forelaa færdigt i Maj 1808 og i Oktober

vedtog man, at alle uden- og indenlandske Medlemmer skulde have deres

Diplomer udstedt paa Kongens Kroningsdag. I det hele søgte man at staa sig

godt med Kongen, som jo ogsaa havde vist sig Selskabet særdeles bevaagen —

og alle var enige om, at der skulde overleveres Præses et smukt indbundet

Eksemplar af Vedtægterne og af Selskabets hidtidige Skrifter, for at han

kunde tilstille Majestæten dem. Det var en ikke ubetydelig Udgift man satte

sig for, alene Indbindingen af de 6 Bind og Vedtægterne kom til at koste

3 Rigsdaler og 2 Mark. Gulbrand gik i Audiens og afleverede Gaven til Kongen,

som lovede at Selskabet vedblivende maatte beholde sit Prædikat af konge

ligt, hvis Ansøgning derom kom til at foreligge. Man lærer heraf, at endogsaa

Titelen var brændt ved Bombardementet, og der var ikke andet at gøre end

at ansøge paa ny. Konfirmationen paa Christian VII’s Bevilling af 5. Juni

1782, der omfattede baade Prædikatet og Indskriften paa Seglet, indkom saa

fra det danske Cancelli 13. November 1810.

Havde Selskabet næret et lille Haab om at faa en pekuniær Under

støttelse af Chatolkassen, var det glippet. I Oktober 1808 maa man opkræve

5 Rigsdaler hos Medlemmer for at faa Kassens Gæld dækket. Der forestod

ogsaa nye Udgifter. Kalligrafen vilde have 24 Skilling per Styk for at skrive

Teksten paa Diplomerne, det blev ogsaa til Penge, og desuden maatte man

have et nyt Signet — selvfølgelig af samme Udseende som det tidligere —

i Stedet for det brændte. Pengene slog stadig ikke til, for i 1809 tager man

alter en Ekstraudskrivning under Overvejelse og i 1811 sætter man Bøderne

op; det kom nu til at koste 5 Rigsdaler, naar man ikke indsendte Afhand

lingen i rette Tid, men dog anmeldte Forfaldet 8 Dage inden Mødet; skete

det senere skulde Bøderne fordobles.

Selvfølgelig havde Krigen ogsaa haft Indflydelse paa Selskabets litterære

Virksomhed. Denne var lagt i Hænderne paa den ovenfor nævnte, aarligt

valgte Korrekturkommission, der i Øjeblikket bestod af J. S. Saxtorph, I. D.