78 / 290
73
2. at de herefter udarbejdende Afhandlinger ikke alleene skulde have prak
tiske Iagttagelser til Formaal, men ogsaa andre til Oplysninger i Læge
videnskaben tjenende.
Det fremgaar ikke af Protokollen, om man har været sig bevidst, at
Forslaget indeholdt et Forsøg paa at nærme Medicinere og Kirurger til
hinanden, eller hvor revolutionært det i Virkeligheden var. Det var nemlig
første Gang at Selskabet var stillet overfor Spørgsmaalet om
at varetage
Lægevidenskabens Fremskridt.
Tidligere havde man holdt sig udelukkende
til de praktiske Formaal. Forslagene blev enstemmig vedtagne den 25. No
vember, Lovene underkastedes den nødvendige Revision og blev endeligt
vedtagne den 21. April 1803. Man havde fejret Selskabets 30-Aars Fødsels
dag ved at sidestille Lægekunst og Lægevidenskab.
Reformen blev indledet ved, at man optog en Del nye Medlemmer, dels som
ordinære, dels som Æresmedlemmer. I Listen over disse sidste træffer man
Aaskou, Gulbrand, Callisen og Tode, men tillige Prof.
F. L. Bang,
Justitsraad
Jens Bang,
Overhofmarskal
A. W. Hauch,
Prof.
F. C. Winsløv,
Prof.
M. Vahl
og Prof.
Schønheyder.
Valget viste, at man ikke bar Nag til F. L. Bang, men
fuldtud anerkendte ham som den fortrinlige Kliniker, han var. De andre fire
var gamle, hæderkronede Medlemmer, der havde gjort et stort Arbejde indenfor
Selskabets Rammer. For Aaskous og Gulbrands Vedkommende har vel deres
Fortjenester af Fødselsstiftelsen spillet ind. Dronning Juliane Maries Gave og
den paafølgende Udvidelse af Anstalten skyldes netop de nævnte to’s Ind
flydelse (29). For Callisens og Todes Vedkommende kan ingen bestemt Foran
ledning paavises, men i og for sig var Tanken, at udnævne dem til Æres
medlemmer ret nærliggende, og det havde vist set fattigt ud, om Medicinsk
Selskab ikke havde føjet sin Æresbevisning til den, der fra anden Side blev
Callisen til Del samme Aar (30) ved at han udnævntes til Dekan for det
nystiftede Sundhedskollegium, i hvilket ogsaa Jens Bang var traadt ind,
kort før han udnævntes til Justitsraad. Ved at udnævne Tode har man sikkert
villet hædre Selskabets mest trofaste Ven, der øjensynlig kun havde kortere
Tid tilbage at leve i, efter at et apoplektisk Anfald (1797) havde lammet
hans højre Side. Mere mærkelig kunde
A. W . Hauch
forekomme i denne
Sammenhæng, men for Samtiden har hans Udnævnelse været forstaaelig,
ja endog rimelig. Selv om man maaske ikke fæstede Lid til de Rygter, der
gik, om at der var tilbudt ham et Professorat i Gottingen, var han dog som
Fysiker langt ude over Amatørstadiet. En enkelt af hans Bøger oversattes
til Tysk og Svensk og hans Samling fysiske Instrumenter — nu i Sorø
Akademis Eje —, som han beskrev i et desværre aldrig fuldendt Værk
»Det fysiske Kabinet« regnes af Kendere for at være en ikke alene stor, men
ogsaa en fortrinlig Bog.