KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

Som nævnt tidligere havde Selskabets Møder oprindelig været afholdt

i Todes Hjem, senere havde man betalt Aasheim 20 Rigsdaler aarligt for

Husly, men da han døde (10. Juli 1800), var man husvild. Man kom ud over

Vanskelighederne ved at Etatsraad Aaskou nu tilbød at afgive det nødvendige

Lokale indtil videre. Han ønskede dog ikke at modtage den sædvanlige

Husleje, men Selskabet havde kun liden Lyst til at stifte Taknemligheds

gæld og man vedtog derfor at yde Betjeningen hos Aasheim 13 Rigsdaler

aarligt til Drikkepenge og Fornødenheder. Det blev da hos ham at Møderne

blev holdt 1801, et stort Aar, hvis Begivenheder knap har sat sig et Spor i

Forhandlingsprotokollen, der stadig er lige tør og kortfattet i sine Meddelelser.

Der holdes Møde 26. Marts. Dr.

Jacobi

holdt et Foredrag af den sædvanlige

Art

(de colica)

og Saxtorph meddelte, at der ikke var indløbet noget Svar

paa hans sidste Brev til Boghandler Proft. Dermed indtræder der en Stands

ning paa en Maaned i Møderne. Den 30. April tager man fat igen og Proto

kollen meddeler: »Formedelst Urolighederne, som en Tid lang truede Fædrene

landet havde Selskabet udsat sine Samlinger indtil i Aften,« saa meddeles

hvem der var udeblevet og hvad man vedtog i de trivielle Forhandlinger

med Proft; der rettes en Opfordring til Medlemmerne om at sende deres til

Trykning bestemte Skrifter ind og til sidst faar Budet

Faarup

udbetalt 2

Rigsdaler 4 Mark og 8 Skilling for de Vokslys, der var gaaet med i Vinterens

Løb. Det er det hele! Slaget paa Reden nævnes ikke med et eneste Ord.

Lægekunst var et, Krig noget ganske andet.

Det var jo ikke at vente, at den politiske Sammenslutning, som Rusland

havde indgaaet med Tyskland og Sverrig og som Danmark modvilligt havde

sluttet sig til, skulde faa nogen Betydning for det kgl. medicinske Selskab,

men Danmark maa alligevel have været noget paa Tale, i det mindste i

Østersøprovinserne, ellers havde vel ikke Dorpater-Professoren

S ty x

(28) (et

kedeligt Navn for en Læge!) ønsket at træde ind som Medlem. Han indsendte

i Marts 1802 en lille tysk Afhandling om Brugen af Kalomel med Opium

ved Ischuria spasmodica, men den maa ikke have tiltalt Selskabet, for man

lagde den hen, og da Styx endelig i Januar 1804 kommer paa Valg,

forkastes han.

Allerede for lang Tid siden havde det været paa Tale at optage lærde af

delvis andre Fag end Medicinen som Medlemmer. Tanken blev taget op igen

i 1802 af

Gulbrand,

der stillede følgende Forslag til Ændringer i Lovene.

1. at foruden

Doctores promo ti in Universitate Hafniensi

herefter maatte

optages til

Membra ordinaria

Mænd, som havde udmærket sig i Chirurgie,

Chemie og andre med Lægekunsten nær forbundne Viden

skaber.