KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

siden varede ved, især 8 Dage før hver Terminus mensium, med melankolske

Intervaller. Resolventia, Emmenagoga, Antispastica, saasom Mosehus, Va-

lerianæ Radix, Gummata ferulaica, Oleum animale Dippelii, blev brugte uden

mindste Nytte. » For 4 Maaneder siden fik hun en

Peripneumonia spuria,

som

blev judicered med exicatio stupenda pituitæ crassæ foetentis, hvorved alt

synes at lindres betydelig, Menses og Epilepsierne udebleve under Brug af

Ammoniacalia.« Kort efter begyndte man igen de forrige roborerende Midler,

hvorved Menses, Epilepsi og endelig Peripneumonien kom igen.

De fleste af de til Stede værende Medlemmer holdt for, at man i dette

Tilfælde skulde raade fra Roborantia, som ikke indicerede, derimod skulde

man bruge Resolventia, Emetica, Hirudines ad genitalia, Insessus tepidi,

Semicupia, helst imod Epilepsiemes sædvanlige Ankomst. Sekretæren, H. Gal

lisen, blev beordret til at afsende en Skrivelse paa Latin desangaaende.

Om Svaret har tilfredsstillet Forespørgerne, vides ikke, men de fik da

terapeutiske Veje anvist i Overflod. Biichner har været sikker paa, at man

vilde svare, for endnu inden Sekretærens Svar var afgaaet, forespørger han

om en anden Patient (af Familien

Geelmuyderi).

Han refererede Sygehistorien

i sit Brev, angav at have stillet Diagnosen

Infarctum viscerum og

at have

ordineret opløsende Midler. Han vilde nu have at vide, hvad han mere kunde

gøre. Atter maatte Callisen sende et Brev af Sted, i hvilket man anbefalede

Legemsøvelser, navnlig Ridning, Merkurialinunctioner og eventuelt Igler

ved anus.

Aaret 1793 forløb uden større Begivenheder, men da man i Oktober 1794

skulde fastsætte Forretningsgangen for den kommende Vinter, var det umu

ligt at gennemføre et Program. Det var atter den ulyksalige Farmakope, der

spillede ind. Etatsraad Saxtorph havde i November 1793 fremlagt Bogens første

Del, og efter at Selskabet havde gennemgaaet den, havde Berger sendt den

til Apoteker

Christiani

i Kiel (27). Da dennes Bemærkninger forelaa ved

Tilbagesendelsen, vedtog Selskabet atter at udsætte de sædvanlige Oplæs

ninger indtil videre og at gennemgaa Farmakopeen endnu en Gang, medens

man ventede paa, at Tode skulde tilstille Selskabet anden Del. Gennemlæs

ningen af første Del var færdig 10. April 1794. Den overgaves saa til Tode,

der fremlagde den i

Collegium medicum

og endelig (17. December 1794) sendte

man den sammen med Kollegiets og Selskabets Bemærkninger til Stads-

fysikus

Mangor,

som »havde haft den Godhed at paatage sig at bringe det

i det reene.«

Med det for Haanden værende Materiale er det umuligt at følge disse

Farmakopeforhandlingers Detailler, men saa meget er vist, at mange af Med

lemmerne fandt, at Selskabets Tid spildtes og at man nok kunde have nyt

tigere Ting at tage sig for end disse evindelige Oplæsninger. Strid har der

ogsaa staaet derom, det ses af Brevvekslingen, da F. L. Bang den 9. April

1795 meldte sig ud. Han sendte nemlig følgende