Previous Page  87 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 87 / 290 Next Page
Page Background

I

82

Trykpapir å 240 eller 250 Rigsdaler og 2 Ris Skrivepapir å 100 Rigsdaler.

Oplaget skulde være 200 Eksemplarer paa Trykpapir og 50 paa Skrivepapir.

Forslaget blev antaget.

Man var ikke naaet langt hen i Aaret 1813 før man mistede et skattet

ordinært Medlem,

Vilhelm Peter Rogert,

der 1808 var blevet Overlæge ved

Almindeligt Hospital. Han døde 25. Marts af Brystsyge og Blodhoste og

1. April besluttedes det, at Præses, i Henhold til, hvad der var vedtaget 11. No­

vember 1811, skulde anmode et af Medlemmerne om at erindre den afdøde

ved en hædrende Tale i et af de næste Møder. Det faldt i Saxtorphs Lod

at holde denne

den første Mindetale

(11. November 1813), idet han »skildrede

den afdødes Værd som Menneske, som Videnskabsmand og som Lærer.«

Aaret frembød ellers ikke stort af Interesse, lidt Vrøvl med Buddene Faarup

og Godsche, der fordrede deres Løn udbetalt i Rigsbank Sølvværdi og fik

det og desuden de sædvanlige Vanskeligheder for Korrekturkommissionen

med at skaffe det nødvendige Antal Afhandlinger til Veje, saa at et Bind

kunde udgives, hvorfor den nyvalgte Kommission fik Ordre til at rykke de

paagældende. For Efterverdenen er denne Ivrighed lidt umotiveret, da man

jo ingen Penge havde, men det blev afhjulpet ved det treaarige Tilskud fra

Fonden

ad usus publicos.

Møderne slæbte sig hen som tidligere og den gamle

Skødesynd at udeblive florerede. Paafaldende mange kunde paa Grund af

»uundgaaelige Forretninger« eller Forelæsninger ikke give Møde »i denne

Vinter«. Man naaede Toppen, da man 2. Juni 1814 havde indvarslet til et

overordentligt Møde, hvis Formaal var at bestemme hvilke af Medlemmernes

Arbejder Korrekturkommissionen kunde gøre Regning paa at erholde, »for

at Selskabet kunde opfylde den samme paaliggende Forpligtelse med Ud­

givelse af Acta.« Da udeblev Præses og Vicepræses, og Mødet blev ikke til

noget, skønt der var mødt 7 Medlemmer.

Den gamle Forbindelse med Amerika levede op igen i 1814, idet Dan­

mark havde faaet en meget energisk Repræsentant i Philadelphia i Konsul

Peder Pedersen

(50). Denne, der oprindelig var Jurist og som var ført ind

paa den diplomatiske Bane gennem en Huslærerstilling hos den danske

Konsul i Tanger, fik som Belønning for sin heltemodige Optræden under en

Pestepidemi Stillingen som Konsul i den ovennævnte amerikanske By, og

han varetog i sjælden Grad sit Fædrelands Interesser i Nordamerika. Han

sendte gennem en lang Aarrække en Mængde Breve til det medicinske Selskab,

foranledigede at der sendtes dette Boggaver og bragte det i Forbindelse med

amerikanske Videnskabsmænd. Han anmodede saaledes i sit første Brev (51)

om at Prof., Dr.

B. S. Barton,

Prof, Dr. J.

S. Dorsey

og Prof., Dr. J.

R. Coxe

maatte blive optaget som Medlemmer, idet de hver for sig tilstillede Sel­

skabet en Gave.

Coxes Gave var langt den største, den omfattede en stor Del af hvad

han havde skrevet og udgivet, nemlig

Medical Museum

(7 Bind), det ameri-