

I
82
Trykpapir å 240 eller 250 Rigsdaler og 2 Ris Skrivepapir å 100 Rigsdaler.
Oplaget skulde være 200 Eksemplarer paa Trykpapir og 50 paa Skrivepapir.
Forslaget blev antaget.
Man var ikke naaet langt hen i Aaret 1813 før man mistede et skattet
ordinært Medlem,
Vilhelm Peter Rogert,
der 1808 var blevet Overlæge ved
Almindeligt Hospital. Han døde 25. Marts af Brystsyge og Blodhoste og
1. April besluttedes det, at Præses, i Henhold til, hvad der var vedtaget 11. No
vember 1811, skulde anmode et af Medlemmerne om at erindre den afdøde
ved en hædrende Tale i et af de næste Møder. Det faldt i Saxtorphs Lod
at holde denne
den første Mindetale
(11. November 1813), idet han »skildrede
den afdødes Værd som Menneske, som Videnskabsmand og som Lærer.«
Aaret frembød ellers ikke stort af Interesse, lidt Vrøvl med Buddene Faarup
og Godsche, der fordrede deres Løn udbetalt i Rigsbank Sølvværdi og fik
det og desuden de sædvanlige Vanskeligheder for Korrekturkommissionen
med at skaffe det nødvendige Antal Afhandlinger til Veje, saa at et Bind
kunde udgives, hvorfor den nyvalgte Kommission fik Ordre til at rykke de
paagældende. For Efterverdenen er denne Ivrighed lidt umotiveret, da man
jo ingen Penge havde, men det blev afhjulpet ved det treaarige Tilskud fra
Fonden
ad usus publicos.
Møderne slæbte sig hen som tidligere og den gamle
Skødesynd at udeblive florerede. Paafaldende mange kunde paa Grund af
»uundgaaelige Forretninger« eller Forelæsninger ikke give Møde »i denne
Vinter«. Man naaede Toppen, da man 2. Juni 1814 havde indvarslet til et
overordentligt Møde, hvis Formaal var at bestemme hvilke af Medlemmernes
Arbejder Korrekturkommissionen kunde gøre Regning paa at erholde, »for
at Selskabet kunde opfylde den samme paaliggende Forpligtelse med Ud
givelse af Acta.« Da udeblev Præses og Vicepræses, og Mødet blev ikke til
noget, skønt der var mødt 7 Medlemmer.
Den gamle Forbindelse med Amerika levede op igen i 1814, idet Dan
mark havde faaet en meget energisk Repræsentant i Philadelphia i Konsul
Peder Pedersen
(50). Denne, der oprindelig var Jurist og som var ført ind
paa den diplomatiske Bane gennem en Huslærerstilling hos den danske
Konsul i Tanger, fik som Belønning for sin heltemodige Optræden under en
Pestepidemi Stillingen som Konsul i den ovennævnte amerikanske By, og
han varetog i sjælden Grad sit Fædrelands Interesser i Nordamerika. Han
sendte gennem en lang Aarrække en Mængde Breve til det medicinske Selskab,
foranledigede at der sendtes dette Boggaver og bragte det i Forbindelse med
amerikanske Videnskabsmænd. Han anmodede saaledes i sit første Brev (51)
om at Prof., Dr.
B. S. Barton,
Prof, Dr. J.
S. Dorsey
og Prof., Dr. J.
R. Coxe
maatte blive optaget som Medlemmer, idet de hver for sig tilstillede Sel
skabet en Gave.
Coxes Gave var langt den største, den omfattede en stor Del af hvad
han havde skrevet og udgivet, nemlig
Medical Museum
(7 Bind), det ameri-