KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

Selskabets finansielle Situation var stadig ugunstig. Da man i Oktober

1816 holdt Generalforsamling, viste det sig at Sekretæren stod i Forskud for

608 Rigsdaler, en Sum, der ganske vist maatte fordeles paa de tre sidste

Aar, men dog var meget betydelig. Man saa heller ingen Udveje til at faa

den dækket. Man kunde jo nok laane Beløbet af den Sum, der var til

Disposition til Udgivelsen af Acta, men dette tiltalte ikke, da den jo væsent

ligt skyldtes Kongens Bidrag. De 1958 Rbdl. 2 Mark, man ejede, indeholdt

nemlig kun 83 Rbdl. 2 Mark, der skyldtes Medlemmerne. Resten var Ind

betalingerne fra Fonden ad usus publicos, idet man havde søgt om Tilladelse

til at hæve for to Aar ad Gangen og faaet det bevilliget. (59). Man vedtog

al Sekretæren skulde have Summen udbetalt og i et Cirkulære foreslaa som

et Alternativ, at Medlemmerne enten skulde betale hver sin Del — 33 Rbdl. —

i visse Terminer, f. Eks.

hver 3. Maaned, eller at betale det hele under et.

Disse Forslag vandt imidlertid ikke Bifald og i næste Møde anviste man

Pengene, idet man trak dem fra de 1958 Rbdl. Samtidig anviste man — for

første Gang — 150 Rbdl. til Afholdelse af de løbende Udgifter.

Imidlertid lod Udgivelsen af Acta stadig vente paa sig; endnu i Maj

1817 havde de nødvendige Skrifter ikke kunnet skaffes til Veje. Man ændrede

derfor Reglerne til kun at være den ene, at alle oplæste Skrifter skulde være

paa Latin og afleveres straks. I Januar 1818 begyndte Forhandlingerne med

Boghandler Popp, der som sidste Tilbud var villig til at levere 400 Tryk-

og 100 Postpapirseksemplarer for 28 Rbdl. Arket. Dette tog man imod, da det

var 2 Rbdl. billigere Arket end det oprindelige (60). Bindet udkom saa ved

Sommertid og udsendtes gennem den Gyldendalske »Boghandling«. Prof.

Mynster afleverede et Eksemplar til Kongen, og andre udsendtes til de inden

landske, norske og fire af de amerikanske Medlemmer. Senere fik alle de

udenlandske Medlemmer den.

Fra Dag til Dag havde Selskabets Anseelse i Udlandet bredt sig. Arkivets

talrige Breve fra udenlandske Lærde viser, at man overalt følte det som en

stor Ære at blive optaget i det kongelige medicinske Selskab. Ogsaa de mange

indsendte Skrifter bære Vidne derom; nogle kom for at henlede Opmærk

somheden paa Forfatterens videnskabelige Virksomhed, andre danner Bilag

til mere eller mindre indtrængende Bønner om Optagelse. Hvad Prof.

Samuel

La tham Mitchill

i New-York (61) indsendte hører hjemme i den første

Kategori, Livmedicus

J. S tieg litz’s

Gave (62) derimod i den sidste. Enkelte

blev ikke optaget, saaledes Dr.

Kerckhof

i Roérmonde (63), médicin dirigeant

de Santé militaire, der havde sendt et Skrift,

Observations médicales,

ind.

I næsten hvert eneste Møde var der nogle fremmede i Forslag om Optagelse,

men Vanskelighederne ved at faa Udlændinge til at overholde Lovene var

betydelige, navnlig naar det drejede sig om Skrifters regelmæssige Ind

sendelse. Det var derfor sikkert meget betimeligt, at Mynster (23. April 1818)

foreslog, at Selskabet skulde have to Klasser af udenlandske Medlemmer,