95 / 290
90
i det, samt et Skelet af de større Afhandlinger i en under deres Navn
udgivet Journal, selv om det var før den endelige Trykning i Bibliotheket
eller i Acta.
Der blev ogsaa truffet nye Bestemmelser om de korresponderende Provins-
medlemmers Indsendelse af Skrifter 5: man stadfæstede den ældre Lov,
hvorimod man ikke tog Stilling til tre af Lektor Bruun stillede Forslag om
1) at enkelte Medlemmer skulde paatage sig aarligt at give en Oversigt over
en enkelt Gren af Medicinen eller dens Hjælpevidenskaber, 2) om Samle-
forskning, at undersøge en Sygdom, et vist Symptom, et Middels Virkninger
og efter en vis Tid at aflægge Regnskab i Selskabet derfor, og 3) at indføre
i Acta, Tabeller over Mortalitet, Luftens Beskaffenhed, herskende Sygdomme
og Lister fra Hospitalerne.
Alle disse Love var gode nok og Bestræbelserne for at holde Justits ærligt
ment, men Selskabets Medlemmer var kun lidet villige til at leve under
stræng Disciplin. Faa Møder efter at man var vendt tilbage til de gamle
Love stod man overfor det Spørgsmaal om man virkelig skulde overholde
dem. Det var Sekretæren, der i Mødet 5. Oktober 1820 spurgte om Professorerne
Castberg og Becker skulde ekskluderes. Den første havde ikke sat sine Ben i
Selskabet siden 18. November 1819, den sidste endda ikke i flere Aar. Ved
Ballotering vedtoges det at udelukke dem, hvor nødig man end vilde. Begge
havde jo en særdeles anset Livsgæming bag sig.
Mødet sluttede paa behagelig Maade med at man blev enig om at fejre
Stiftelsesdagen med en Middag paa Skydebanen. Rahlff paatog sig at tale med
Værten og Gæsterne blev indbudt ganske paa den sædvanlige Maade. Man
mødtes Kl. 4 og der var 18 Medlemmer til Stede. Præses Schonheyder var
inviteret som Hædersgæst og Maden var til alles fuldkomne Tilfredshed. Man
talte for Kongen, Selskabets Protektor, for Stifterne, af hvilke to, Callisen og
Schonheyder, endnu var i Live, for Selskabets og Lægekunstens Vel og Vækst
og for »Øvrighedspersonerne«. En Sang havde man ogsaa, den skyldtes et
Samarbejde mellem O. Bang (Dr. Balfungo) og F. Howitz (Dr. Franchowitz),
og holdt sig længe, næsten som en Slags Nationalsang for Selskabet. Den lød:
Mel.: Naar jeg drikker, Amphion.
Vita brevis, longa ars
Res concordia augescit;
Totum valet plus quam pars
Nec in umbra honor crescit
Ergo hafnienses sex
Medici, qui condidere
Nostrum, cui favet Rex
Coetum, bene meruere
Chorus.
Nusquam laus per umbram crescit
Totum valet plus quam pars
Res concordia augescit;
Vita brevis, longa ars.
Chorus.
Certe, bene meruere
Ille hafnienses sex
Medici qui condidere
Coetum, cui favet Rex.