98 / 290
93
Dr.
Luchin
fra St. Petersborg (74) og Dr.
Prinz
fra Dresden (75). At Mynster
var til Stede skyldtes naturligvis først og fremmest, at Bang havde været gift
ind i Familien, men har vel ogsaa været en Anerkendelse af hans Forfatter
skab paa ortodoks Christendoms Grundlag. Mindetalen holdtes af Vicepræses,
Rahlff; der var nok at sige, Bang havde, som enhver véd, været lige udmærket
som Universitetslærer og Hospitalslæge og han regnedes for en af de lærdeste
og bedst begavede Mænd i Tiden.
Som det er nævnt havde der været Forhandlinger imellem det Classenske
Litteraturselskab og det kgl. medicinske Selskab, om at de Afhandlinger, der
ikke blev optaget i Acta, kunde finde Plads i Bibliotek for Læger. Ganske vist
var man kommet overens om Ordningen, men medicinsk Selskab var sikkert
nok gaaet med uden nogen synderlig Begejstring. I Virkeligheden var det
heller ikke interesseret i, hvor Forfatterne lod deres Arbejder trykke, naar
det ikke var i Acta. Da der, 15. November 1821, indløb en Opfordring fra
Litteraturselskabet om at udlevere de paa dansk oplæste Afhandlinger, for at
de kunde blive trykte i det ovennævnte Tidsskrift (76) havde man ingen
synderlig Lyst til at komme frem med dem. En Del Noter paa Skrivelsen
bærer Vidne om Overvejelserne, men tilsidst afsendte man
Møller: Om excisio
cartilagineum e genu, Tonder
og
W e n d t
om en lignende Operation og
W e llen -
dorf: Om en Amputation.
Disse Arbejder havde Forfatterne nemlig selv ønsket
optaget i Biblioteket,
Det kongelige medicinske Selskab havde i 1822 bestaaet i 50 Aar og
Jubilæet maatte selvfølgelig fejres. Festen fandt Sted paa Skydebanen og
Protokollen giver følgende Referat af den:
»Præses, Hr. Prof. Saxtorph, forøgede Dagens Højtid ved en latinsk
Tale, hvori han erindrede Stifterne med Taknemlighed og Berømmelse —
viiste derefter Vigtigheden af Selskabets Formaal — betegnede det Held,
hvormed Selskabet hidtil havde virket — den Yndest og Agtelse det,
saavel hos hans Majestæt Kongen som i Evropa havde vundet — op
muntrede dernæst til ved forenet Anstrengelse at betræde Stifternes
hæderlige Bane i den glade Forventning at vorde erindrede med samme
Agtelse og Erkiendtlighed som den Selskabet følte at være sine Stiftere
skyldig. Taleren yttrede sin Glæde over at to af Selskabets Stiftere endnu
ere i Live, nemlig: de ærværdige Oldinger, Hr, Conferentsraad Callisen
og Prof. Schonheyder, og at Forsynet endnu havde forundt denne sidste
Sands- og Legems Kraft til ved sin Nærværelse at kunne forøge Dagens