KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

mann

(90) til en holstensk Læge om Epidemien, idet han samtidig indbød

til et Møde i sin Bopæl, for at man kunde forhandle om, hvad der skulde

gøres. Mødet fandt Sted den 10. November og havde kun rent praktiske

Formaal. Striden mellem Kontagionister og Miasmatikere (91) var for en

Aften fuldstændig glemt. Alt drejede sig om den Maade paa hvilken man

bedst kunde afværge Far soten. Selvfølgelig drøftedes Diagnosen og man var

bange for, at man ikke kunde erkende de første Tilfælde, skønt man nok

vidste, hvad der stod i Bøgerne. Rahlff mente saaledes, at Koleraens essentielle

Symptomer i den senere Tid var betydeligt forandrede, at Brækning og

Diarrhoe var traadt noget til Side, men at Nervesystemet nu var angrebet

mere end før. Han forespurgte om man kunde fastsætte en almindelig Regel

for Koleraens Behandling, men fik det Svar, at det var vanskeligt eller delvis

umuligt.

Herholdt

vilde have overvejet hvilke Midler de enkelte Familier

burde være forsynet med.

Jacobson

mente, at de simpleste var de bedste,

lidt Hoffmannsdraaber, Chamillete og lignende, derimod skulde Lægerne

selv tage de Midler med, som de havde Tiltro til. Snurrigt nok gjorde Selskabet

sig til Talsmand for Anvendelsen af ret middelalderlige Ting som Rygning

med Tjære, Enebær og Eddike, hvorimod det bestemt fraraadedes Familierne

at ryge med Klor. Jacobson meddelte yderligere en Beretning fra Dr.

Gerson

(92) i Hamburg angaaende Koleraens højst insidiøse Gang dér, og om, at

den viste sig under ganske anden Form end den i Bøgerne beskrevne.

Hoppe

gjorde opmærksom paa Vigtigheden af at vide, naar Kolera virkelig er til

Stede paa et Sted, men Selskabet ansaa det »under de tilstedeværende

liberalere Grundsætninger« at være af mindre Vigtighed. Bestemte Kriterier

paa, at en er død af Kolera gaves ikke, med mindre man til disse vilde regne

Blodets karakteristiske Beskaffenhed og Muskelstivheden i Forbindelse med

series symp toma tum .

Jacobson foreslog, at Bryggere og Brændevinsmænd

burde have varmt Vand i Beredskab, ligesom Bagerne varmt Sand i det

Tilfælde, at Epidemien skulde brede sig og blive almindelig. Forslaget var

praktisk og godt, men

Herholdt

var dog den eneste, hvis Forslag tydede paa

en dybere Forstaaelse af hvad det var, der truede. Han foreslog nemlig, at

alle Læger skulde samles til Møder hver Uge, saa snart Sygdommen var er

kendt, og at Dr. Hoppe, som

adjunctns physicatus,

saasnart den første Kolera-

Patient sporedes, burde opfordres til straks at anmelde det til Præses

(Rahlff) for medicinsk Selskab, som saa skulde sammenkalde til Møde.

Et Lokale skulde opsøges i Forvejen og Borchens Collegium blev bragt

i Forslag.

Som det vil være bekendt naaede Sygdommen ikke Norden. Spredte Smaa-

epidemier dukkede først op dér i 1832. Koleraen tog sin Vej fra Hamburg

til England, Belgien og Holland, og den fik kun Betydning for Danmark

ved de Studier som

Klingberg

foretog som udsendt til England, de bragte

i flere Henseender nye Synspunkter frem. Forberedelserne til den Epidemi