106 / 290
101
men det vides ikke, hvad disse gik ud paa. Om Konen blev obduceret, véd
man heller ikke; forhaabentlig har hun aldrig faaet Skrivelsens Ordlyd
at høre!
Den levende Interesse for Constitutio epidemica gav sig Udslag i, at man
i 1833 anmodede om at faa Dødslisterne til Gennemsyn ved Møderne, efter
at man i Forvejen havde indhentet Sundhedsk'ollegiets Samtykke. Man havde
tidligere holdt sig til, hvad de mest beskæftigede Praktici kunde oplyse,
senere rettede man sig efter de officielle Meddelelser. Man vedtog ogsaa
samme Aar at holde Sommermøder den første Torsdag i hver Maaned, naar
en eller anden havde noget at meddele.
Den rige Foredragsvirksomhed, som fandt Sted i disse Aar, og som
refereres mere og mere udførligt i Protokollerne, trængte Selskabets indre
Anliggender mere og mere tilbage. Selv en Lovrevision 1834 gik af uden
synderlig Forhandling, og da Selskabet samme Aar foretager en Indsamling
til Vedligeholdelse af Todes Gravmonument, meddeles det først 8. Januar
1835, at der var indkommet ialt 84 Rigsdaler, hvoraf dog kun de fire var i
Sølv. Det vilde for Eftertiden have været af stor Værdi om denne Indsamling
havde været motiveret, om det var Lægen, Menneskevennen eller maaske
Selskabets Stifter, hvis Gravmæle man vilde bevare.
Kuriøst nok fik man ogsaa Manglerne ved Stemmemetoden at føle. Da
Jacobson i 1836 foreslog, at Selskabet skulde lykønske
Brandis
til hans
50 Aars Doktor-Jubilæum faldt Forslaget med 8 Stemmer mod 8. Det er
naturligvis vanskeligt nu at paavise Grunden til at saa mange stemte imod.
Nationaliteten har neppe spillet nogen Rolle og videnskabeligt set stod han
blandt Tidens bedste. Han havde ogsaa indlagt sig stor Fortjeneste af at have
organiseret det slesvig-holstenske Sundhedskollegium, han var medicinsk Sel
skabs Æresmedlem, endvidere Medlem af Videnskabernes Selskab og i
Direktionen for Frederiks Hospital. Det har sikkert været Tilfældet,
der raadede.
Aarene omkring 1836 bragte de første Stormløb udefra mod det kgl.
medicinske Selskabs isolerede Stilling. Den Fornemhed, hvormed man skilte
sig ud fra den større Del af Lægestanden og Vanskeligheden ved at blive
optaget som Medlem havde rejst en betydelig Misstemning ude omkring. Det
var for at mindske denne, at
Eschricht
1837 indbragte et Forslag om, at
enhver eksamineret Læge for Fremtiden skulde have Adgang til Selskabets
Forhandlinger og at derfor Ballotationen om
adm issis
Antagelse skulde falde
bort. Der blev stemt om Forslaget paa Aarsmødet, men Selskabet ønskede ikke
at forandre Statuterne, og det faldt med 14 Stemmer mod 9. Sagen dukkede
dog snart op igen. Paa det overordentlige Møde 4. Oktober 1838 stemtes om
Optagelse af følgende Admissi: cand.
A. Buntzen,
Bataillonskirurg
Carde,
Re
servekirurg
J. G. G. Courlånder,
Reservemedicus
C. J. E. Hornemann,
cand.
S. P.
Neukirch,
cand. L.
Reumert
og Bataillonskirurgerne
J. F.
C.
S tytzer
og C. W.
KØBSNHAVNS
K 0 H 2 UW £ E I D L I G T E E E B