103 / 290
98
Circulaire, fremdrog den Person, der gaar som Selskabets Bud, et Papiir,
hvoraf sees, at jeg forhen har paategnet Communicationen angaaende
Bestemmelsen om Muleterne. At indlade mig i Forklaring om denne Sag
med Selskabets
Bud
stod mig ikke an, saa meget mindre
som hiin Person
indbød dertil paa en noget uartig Maade,
og i det hele forekom mig at
være mod god Skik, at slige Sager behandles saaledes at Uvedkommende
ligefrem kunne faa Kundskab derom. Dem, Hr. Doctor, som Selskabets
Secretaire
har jeg herved den Ære at tilsende m in Mulct.
— Var det ældre
Circulaire, fra et foregaaende Aar, blevet mig foreviist
førend
det senere
og ei omvendt, havde jeg naturligviis ei giort den omtalte Anmodning.
Sagen vilde i det hele, ved en anden Fremgangsmaade, have været lettere
afgjort. — Ved samme Lejlighed giver jeg mig den Frihed, at tilmelde,
at mine Forretninger ei tillade mig at bivaane Selskabets Møder indtil
Udgangen af Marts Maaned næste Aar. Jeg beder Dem, Hr. Doctor,
behageligt meddele Selskabet nærværende Skrivelse.
12. Oktober 1827.
Ærbødigst
W.
Zeise.
Senere meddelte Zeise, at han heller ikke kunde give Møde i næste
Sæson (88). Samtidig traadte ogsaa de to Botanikere J.
P. Schouw
og
W . Hor-
nemann
ud, de havde ogsaa følt sig stødt ved Mulkternes maaske noget haard-
hændede Inddrivning (89). Tonen bliver da ogsaa efterhaanden blidere, lidt
efter lidt endogsaa spøgefuld.
Hoppe
skriver saaledes 27. November 1828:
»For ikke at blive to Marks Mand i Aften, maa jeg bede mig undskylde i det
medicinske Selskab.« Mulkten var altsaa to Mark, men Betegnelsen hed egent
lig Tremarksmand og brugtes som Straf for Æresfornærmelser; den medførte
fuldstændig Æreløshed og ophævedes 1842 i Norge, men først i 1866 i Danmark.
Acta voldte de sædvanlige Vanskeligheder. I 1829 var man naaet til
Bind VII. De ordinære Medlemmer fik Eksemplarer paa Skrivepapir og
saadanne uddeltes ogsaa til Æresmedlemmerne og de korresponderende, der
havde bidraget. Desuden fik de amerikanske Læger og Prof. Eckstrøm Bindet
som Tak for mange Boggaver, og Barclay, Møller og Gartner ogsaa fordi de
jævnligt havde indsendt Afhandlinger. Det var næsten som en Flidspræmie.
Præses afleverede Eksemplaret til Kongen. Denne Gang var det i grønt Saffian
med Guldsnit.
Kun en eneste Gang bærer Forhandlingsprotokollen Mærke af, at der
har været Røre indenfor Medlemsskaren, nemlig i 1831, da Koleraen begyndte
et Hærtog gennem en stor Del af Europa. Selskabet havde nu Nytte af sine
mange udenlandske Venner. Et meget betydeligt Antal Koleraskrifter, Regula
tiver og lignende blev sendt ind allevegne fra og da Epidemien var naaet
til Hamburg oplæste Præses,
Rahlff,
et Brev fra en derværende Dr.
Z imm e r -