99 / 290
94
Højtidelighed. Til Slutning opmuntrede Taleren til efter Old-Fædrenes
Skikke med glade Følelser at deeltage i et tarveligt Maaltid, hvor adskillige
latinske Sange, forfattede af de Herrer Professorerne Bang og Howitz og
Dr. Otto, tilligemed Musik meget bidroge til at giøre Sammenkomsten
fornøyelig og hiertelig. Under Maaltidet udbragte Præses en Skaal for
hans Maj. Kongen, Selskabets ophøjede Befordrer og Velynder, dernæst
en Skaal for Festens Glæde, for Selskabets Stiftere og for Selskabets
nuværende Flor. Flere Skaaler for Præses, Vicepræses og Selskabets
nærværende og nysafgaaede Øvrighedspersoner.«
Alle de tilstedeværende findes noterede i Protokollen; blandt dem, der
var Gæster — ialt syv — findes I. D. Herholdt. Det forbigangne var glemt.
O. Bang havde grebet heftigt i Lyrens Strænge. Festen indlededes med et
carmen initiale,
der gik paa Melodien God save the king.
Num ullus æger hic
Cur congregantur sic
Tot medici?
Num medicamina
Continent pocula?
Quænam consilia
Dant singuli?
Carmen annale havde undergaaet forskellige Smaaændringer, saa at den
kom til at passe til Lejligheden, og desuden blev der afsunget et Carmen
semi-sæculare.
Mel.: En Time før Middag etc.
Galeno an Sylvio majus sit jus,
Divisi contendunt doctores,
Helmontium ille, Baglivium hic
Naturam perpauci sectantur, et sic
In cathedra manent errores;
In scholis sunt nugæ, discordia, Mars
Sed languida ars.
Chorus.
Mel.: Marlborough s’en va-t-en guerre etc.
Lucet dies nobis solennis
— Sonet hic, sonet fratrum concentusl —
Graditur cum coetus perennis
:,:Trans semiseculum.
Forfatteren var Dr. F. Howitz. Foruden disse Sange var der en Drikke
sang paa Latin af O. Bang og en anden af Otto, en Omdigtning af den
gamle Vagantsang
Gaudeamus igitur.
Sidstnævnte havde ogsaa en anden Vise
paa sin Samvittighed, en, der handlede om »Det kongelige medicinske Selskab,
som det er«, en Sang, der med sine Hentydninger til Personer og Forhold