100 / 290
95
stærkt nærmer sig til vor Tids Revuevise. Men det er gaaet den som saa
mange af Døgnets Vers, den er nu glemt og kendes kun i faa Eksemplarer.
»Det kongelige kjøbenhavnske medicinske Selskabs danske Vise«, som
O. Bang havde skrevet, har derimod været optrykt den ene Gang efter den
anden. Dens første Vers lød:
Mel.: Hvi rose I saa vore Fædire.
Skal man et Catheder berende,
Latinen kan komme tilpas;
Men lad den nu her faa en Ende!
Dansk klinger dog bedst til et Glas,
Dansk er jo den Mad, som man byder,
Dansk Tungen, man smager den med,
Dansk Stedet, hvorpaa man den nyder,
Dansk Hjertet, som glædes derved
Havde 1822 været et Mærkeaar, saa blev 1823 det ogsaa omend i en anden
Betydning, idet den tidligere paatænkte Samleforskning indlededes. I Mødet
23. Januar holdt O. Bang et Foredrag om Lunge-Svindsot, og i Aftenens Løb
foreslog han Selskabet, at det skulde opfordre ikke alene Medlemmerne, men
alle danske Læger til efter Evne at samle og tilstille det nøjagtige Erfaringer
om en eller anden af Selskabet bestemt Sygdom og om Vurderingen af de
mod samme anvendte Midler og i tabellarisk Form opstille hver Sygdoms
Symptomer, Midlernes Virkning etc. Saaledes som Forslaget var fremsat,
forfulgte det klinisk-terapeutiske Formaal i al Almindelighed uden Tanke
paa nogen speciel Sygdom, men det var afgjort Tuberkulosen, man tænkte
paa.
Bayle
havde 1810 fremsat sin Lære om Miliærtuberklet, han havde op
fattet Tuberkulosen ikke som en lokal Proces, men som en Almensygdom,
og han havde for den indført Begrebet
diathése tuberculeuse.
Senere var de
Bayleske Teorier blevet videre udviklet af Laénnec (1819), der havde slaaet
Skrofulosen og Tuberkulosen sammen til en Sygdomsform, og det var i disse
Aar, at Striden om, hvorvidt Miliærtuberklet var et Betændelsesprodukt eller
en Nydannelse udkæmpedes. Ser man altsaa hen til at Tuberkulosespørgs-
maalet var paa Dagsordenen i Aarene omkring 1820, og at Bang nævnte
Aften havde talt om Lunge-Svindsoten, kan man sikkert yde Selskabet sin
Anerkendelse for Aktualitet. Forslaget kaldtes forresten senere Forslaget
om Svindsot.
Det gik imidlertid ikke glat med at faa det gennemført. Forslaget var
øjensynlig af langt større Rækkevidde, end man ellers var vant til, og man
tvivlede vel ogsaa om Muligheden af at faa Ikke-Medlemmer til at arbejde
med. Man tog foreløbig den Beslutning at lade et kort Udtog af Forslaget
cirkulere mellem Medlemmerne og saa i det næste Møde at bestemme, hvorvidt
der skulde balloteres om det eller om der skulde vælges en Komité til nøjere
at undersøge det og senere at afgive Betænkning. Der gik nogle Mødeaftener