105 / 290
100
i 1831, som aldrig kom, kom dog senere til Nytte. Der skulde jo ikke gaa
mange Aar hen før Hovedstaden skulde lære Koleraen at kende ved Selvsyn,
og Lægestanden samtidig blive sat paa en meget alvorlig Prøve.
I Slutningen af 1832 tog man de gamle Forhandlinger om Udgivelse af
Acta op igen, men ingen havde rigtig Interesse for dem mere. Som saa mange
Gange før, erkendte man Vanskelighederne ved at faa dem udgivet, og i Stedet
foreslog man at udgive en Aarsberetning. Dette vedtoges ogsaa, men noget
nærmere om dens Form oplyser Forhandlingsprotokollen ikke, og det hele
er vist ikke blevet til mere end hvad der meddeltes paa Generalforsamlingen.
Hvad der derimod vakte Opsigt var et Foredrag som Etatsraad Saxtorph
holdt om
Jens Christensen Mos’
Kone, af hvis Underliv Distriktskirurg
K iær
i Holstebro ved Snit havde udtrukket et for længere Tid siden dødt Foster,
vel det første danske Tilfælde af Embryo tomi. Selskabet vedtog det hidtil
enestaaende Skridt at sende Kiær sin Taksigelse for den meddelte Afhandling
og denne Tak fik følgende ejendommelige Form:
Det kongelige medicinske Selskab har overdraget mig, som dets
nuværende Secretair, det behagelige Hverv at bevidne Deres Velbaaren
hed den store Interesse, hvormed det i Mødet den 13. December d. A.
hørte Deres indsendte Sygejournal over Jens Christensen Mos’s Kone
oplæse. Endskiøndt Deres Afhandling forresten havde al den Udførlighed,
som man kunde ønske, troede man dog i samme at savne Oplysning om
der ved Barnets stykkevise Uddragning blev fundet noget Spor til placenta
eller til funiculus og til dens Insertion i placenta. Muligen vilde denne
Oplysning endnu kunne erholdes ved en atter foretagen Undersøgelse
af de Rudimenter af Barnet, som Deres Velbaarenhed har opbevaret.
Men maaske har De, som enhver tro Iagttager, optegnet alt, hvad De
forefandt, derimod ikke omtalt, hvad De forgieves søgte. Da en fuld
stændig Forklaring om dette særdeles mærkelige Tilfælde neppe vil
kunne opnaaes for efter Konens Død, vilde det for Videnskaben være af
stor Vigtighed, om der blev holdt Kontrol med hende, for at hun til
den Tid kunde blive obduceret, men da hun opholder sig paa Landet,
vilde maaske Præsten, som har vist saa megen Interesse for dette
Sygdomstilfælde, eller hans Efterfølger letteligen være at bevæge til
strax at give Dem eller Deres Eftermand, hvis De muligen til den Tid
ikke længere var i Nærheden, den fornødne Underretning.
Med særdeles Agtelse
Mansa,
p. t. Secretair.
Kiær hædredes yderligere ved, at man optog ham som korresponderende
Medlem. I sin Takkeskrivelse gav han nogle flere Oplysninger om Tilfældet,