105
Tiltale til de af vore Colleger, som Adgangen til Dem tidligere har været
tilstedet. Mens vi med disse derfor udtale vore hjerteligste Taksigelser,
nærer vi paa vort Selskabs Vegne det Haab, at Deres Majestæt vil finde
det værdigt til Deres kongelige Navn og Allernaadigste Beskyttelse.
Gud beskj ærme Kong Christian 8de og hans Regjering! ’
Deputationen afleverede Adressen den 26. December Kl. 12, og Kongens
SvaT lød omtrent saaledes: »Det glæder mig at see den Erkjendtlighed, hvor
med De mindes min Forgiænger, og jeg haaber De vil vedblive at vise mig
den samme Tillid. Deres Selskab maa alt paa Grund af sin Natur og Bestem
melse være mig anbefalet, og det er mig kiært ved denne Leilighed ydermere
at træde i Forbindelse med samme. Naar Selskabet i Fremtiden for sit For-
maals Fremme skulde føle sig opfordret til at henvende sig til mig, vil det altid
være mig behageligt at kunne give det Beviser paa min Interesse og Naade.«
Selskabet skulde imidlertid snart faa andet at tænke paa end sole sig i
Straalerne fra Hoffet. Den 23. April 1840 udgik en
Cancellie-Placat angaaende
Tvang sm idler imod de Læger i Kiøbenhavn og paa dens Grund, der ikke
ind send
te.deanordnede Lister over vaccinerede, revaccinerede og behandlede
Koppesyge.
Den fo’r ikke blideligt frem. Hvis Listerne ikke var indkommet
inden Januar næste Aar, haver Stadsphysicus 3 Gange efter hinanden i
Adressekontorets Efterretninger dertil at opfordre de vedkommende. De, der
ikke inden 14 Dage efter at denne Opfordring sidste Gang har været indført
i bemeldte Blad, opfylde deres Pligt, skulde af ham anmeldes for Magistraten,
som har at dictere enhver af de forsømmelige en Mulct til Fattigvæsenets
Hovedcasse paa 5 Rbd., samt en Dagmulct paa 1 Rbd., indtil vedkommende
gjorde sin Pligt.
Der er ingen Tvivl om, at denne Plakats Form har været følt som en
grov og unødvendig Fornærmelse af hele Lægestanden og den paataltes fra
flere Sider. I det medicinske Selskab var Sagen vanskelig at rejse, flere af dets
mest ansete Medlemmer havde ogsaa Sæde i Sundhedskollegiet, der stod bag
Ordlyden, men Prof.
Stein
tog dog Sagen op i Mødet 7. Maj 1840, idet han
henledede Selskabets Opmærksomhed paa den nys udkomne Plakat, efterviste
det uhensigtsmæssige i dens Indhold og det stødende i dens Form, og androg
paa, at Selskabet vilde tage under Overvejelse, hvorvidt den egnede sig til
nogen videnskabelig Prøvelse i Selskabet og hvorvidt dette, støttet paa en
saadan, maatte føle sig opfordret til paa en eller anden Maade at imødegaa
den for Lægestanden ugunstige Stemning i Publikum, der ved Plakatens
hele Aand og Tone maatte være fremkaldt. Forespørgslen har den Inter
esse, at den er det første udadgaaende Skridt til Værn for den samlede
Lægestand.
Som Resultat af en ivrig Diskussion, naaede man til at nedsætte et Ud
valg til at tage sig af Sagen. Det kom til at bestaa af
Levy, Djorup, Stein
og