115 / 290
110
Afhandling i Samlingerne til den danske Medicinalhistorie, der udgaves af
Herholdt
og ham selv (97).
Som nævnt ovenfor havde man i mange Aar efter Referatet af Forhand
lingerne tilføjet en Notits om
Constitutio epidemica,
men den var i Reglen
yderst knap, idet den oftest kun sagde, at der var Scarlatina, Tussis convulsiva
eller hvad det nu var i Byen. Disse Bemærkninger stammede, som tidligere
nævnt, fra Oplysninger fra de mest erfarne praktiserende Læger og redigeredes
efter at man havde raadført sig med de ugentlige Indberetninger. Noget paa-
lideligt Billede af den epidemiske Tilstand kunde disse Notitser aldrig give og
14. November 1844 ankede
Ballin
over, at det i forrige Møde ikke var blevet
omtalt, at der herskede Puerperalfeber paa Fødselsstiftelsen. Der var jo
ikke nogen som helst Grund til at skjule Forholdet for Lægerne, selv om
man gjorde det overfor det større Publikum. Han foreslog at Selskabet overfor
Stiftelsens Læger skulde fremsætte et Ønske om at blive underrettet om,
naar der var Sygdom paa Fødselsstiftelsen.
L e v y
svarede paa dette Angreb,
at naar Sygeligheden ikke var bleven offentliggjort tidligere, var Grunden
ikke den, at Stiftelsen ikke vilde meddele den*), men at den epidemiske
Konstitution ikke fastsattes med den tilstrækkelige Nøjagtighed. Selskabet
vedtog, at den fremtidig skulde anføres udførligere og Levy lovede at frem
sætte et bestemt Forslag. Allerede i det samme Møde anføres:
Constitutio
epidemica:
Den kongelige Fødselsstiftelse var formedelst Puerperalfeber blevet
lukket. Af 4 Barselpatienter, som var anbragte i Frederiks Hospitals medicinske
Afdeling, var i afvigte Uge 3 døde, 2 med Peritonitis og Pus i Uterinvenerne,
den tredje med Inflammatio cerebri. — Af Erysipelas ambulans var tre lette
og 1 heftigt Tilfælde fremkomne i November Maaned i Frederiks Hospitals
chirurgiske Afdeling. — Scarlatina vedblev at herske. Længe skulde det dog
ikke vare før man faldt tilbage til den tidligere knappe Form.
Det er allerede antydet, at Medicinsk Selskab havde faaet en Med
bejler i
Philiatrien,
en af de unge Læger stiftet Forening, der navnlig
ved stadig at være i Kontakt med Offentligheden, efterhaanden var bleven
omgivet af en ikke ubetydelig Sympati, og som derfor kunde blive farlig for
det ældre Selskab. Præses, O.
Bang,
saa meget godt, at skulde et medicinsk
Selskab blive ved at kunne hævde sig i Fremtiden, maatte alle videnskabeligt
'arbejdende Læger slutte sig sammen. Det er hævdet, at denne Tanke om
en Sammenslutning skyldtes, at Bang fandt, at det kongelige Selskab førte
en hensygnende Tilværelse, og det er nok muligt. Man er kun sjældent i Stand
til at bedømme sin Samtid rigtigt og det videnskabelige Liv synes for vor
*) I Philiatrien havde Barselfeberen gentagne Gange været paa Tale og i Mødet 12. Mai
1840 havde Levy meddelt at afdløde Saxtorph i lang Tid havde arbejdet paa en Fremstilling
af Sygdommen. Han var blandt andet kommet til det Resultat, at der intet var, der hed
Mælkefeber og havde hævdet omnis febris in puerpera puerperalis. Levy (Fødselsstiftelsen)
og Muller (Stormgade-Anstalten) kunde give ham sin Tilslutning.