115
stiske. Efter en noget vidtsvævende Diskussion blev man nogenlunde enig om
Oprettelsen af den hygiejniske og den statistiske Komité, den mediko-
forensiske var man derimod ret uenig om, men Afstemningen faldt dog
gunstigt ud for dem alle tre og de kom hver til at bestaa af 5 Medlemmer.
Opgaverne fæstnedes saaledes, at den statistiske Komité skulde samle
Materiale til og fremme Bearbejdelsen af Danmarks medicinske Topografi og
Statistik, den hygiejniske skulde undersøge Sundhedstilstanden i Hovedstaden,
efterspore Aarsagerne til de herskende Sygdomme og drøfte Midlerne til at
fjærne dem; den mediko-forensiske skulde gøre Forslag til Forbedringer i
vor Retstilstand, for saa vidt denne specielt vedkommer Lægen. I et senere
Møde lagdes, efter Fengers Forslag constitutio epidemica ind under den
hygiejniske Komité og der fastsattes følgende Regulativ for dem alle:
Comitéernes Medlemmer vælges paa et Aar og kunne vælges igien.
Hver Comité vælger sin Præsident, som sammenkalder til Møde, leder
dens Forsamlinger og staar som Forbindelsesled mellem Comitéen og
Selskabet. Den vælger ligeledes sin Sekretær, som fører dens Forhand
lingsprotokol og besørger dens Correspondance. Forretningernes Fordeling
og Orden bestemmer Comitéen selv. — Hver Comité har sine bestemte
Dage i Aaret paa hvilke den skal aflægge sin Rapport til Selskabet,
nemlig den statistiske Comité paa Selskabets næstførste og tredje For-
samlingsdag i Semestret, den hygiejniske den tredjeførste og næstsidste
og den mediko-forensiske den fjerdeførste. Paa disse Dage ere altsaa
Comitéerne forpligtede til at aflægge Selskabet Beretning om, hvad de
have udrettet i den siden sidste Rapport forløbne Tid, og Selskabet for
pligtet til ikke at ansætte andre Arbeider til disse Dage. Men desuden skal
enhver af Comitéerne enten i sædvanlige eller extraordinaire Møder kunne
giøre Selskabet en eller anden Meddelelse.
Selskabet bevilger hver af Comitéerne de mindre Pengesummer, som
maatte være nødvendige til de løbende Udgifters Bestridelse. Desuden
forbeholder Selskabet sig, efter specielt Forslag fra Comitéerne, at votere
de til Arbeidemes Fremme nødvendige større Summer. Selskabets
Secretair bør aarlig, efterat Comitéerne har fremsat deres Propositioner,
udarbejde et Budget, som forelægges Selskabet, og hvorefter dette be
stemmer Størrelsen af Medlemmernes Contingent.
Comitéernes Arbejder blive opbevarede, og for saa vidt de egne sig
til Offentliggørelse, udgivne samlede som ny Acta. Enkelte Arbeider, som
det er ønskeligt hurtigt at faa offentliggjorte, kunne ogsaa ud
gives særskilt.
Selskabet vil anvende al den Indflydelse, hvoraf det maatte være i
Besiddelse, til paa enhver Maade at fremme Comitéernes Arbejde.