125 / 290
120
personale o. s. v. Det vil være saa meget rigtigere betids at være
betænkt herpaa, som det udentvivl vil medføre store Vanskeligheder
at finde slige Hospitalslocaler i hvert af de forskiellige Quarterer
af Staden og Forstæderne, saaledes som man dog nødvendigen maa
have dem.
Det vil være Selskabet bekjendt, at slige Foranstaltninger som de
ovenfor antydede, alt nu ere iværksatte i flere Lande, der dog er mere
fjernede fra Gholeraens nuværende Grændser end vort Land, og Gomitéen
henstiller derfor til Selskabets Overvejelse, om det ikke var rigtigst,
snarest muligt at anmode vedkommende Autoriteter om strax at iværk
sætte lignende Foranstaltninger hos os.
Kjøbenhavn, d. 3. Nov. 1847.
Paa Comitéens Vegne
E. Hornemann,
p. t. Formand for det medicinske Selskabs hygiejniske Comité.
Det var imidlertid i højeste Grad tvivlsomt, om alle disse Anmodninger
rettelig burde stilles til Selskabet, der overhovedet ingen Indflydelse havde
paa offentlige Foranstaltninger, uden naar det blev spurgt, og højst kunde
sende en Skrivelse til Autoriteterne. Det var heller ikke blide Ord, der faldt
i den paafølgende Diskussion. Havde Komitéen henvendt sig til Sundheds-
kollegiets Dekan, vilde den have faaet at vide, at de i Skrivelsen omhandlede
Forhold
var
drøftede, og at Kollegiet ingenlunde havde været uvirksomt;
man havde saaledes gennem det udenrigske Departement sat sig i Forbin
delse med de smittede Lokaliteter og fik stadig Indberetninger om Sygdom
mens Fremskridt, om Foranstaltningerne mod den, om Kurene etc. Saalænge
Sygdommen endnu holdt sig saa langt borte fra Kysterne som fra Moskau
til St. Petersburg ansaa Kollegiet — C. P.
M. Hansen
var dets Talsmand i
Diskussionen — det for ubetimeligt at træffe energiske Foranstaltninger, der
kun vilde jage Skræk i Folk og koste en Masse Penge. Selvfølgelig var det
en Fejl, at der ingen Læger var i Karantænekommissionen, men nærmede
Sygdommen sig hurtigt, skulde Kollegiet nok tage Affære.
En Del Medlemmer ønskede dog profylaktiske Forholdsregler, navnlig
skarpere Kontrol med Priveterne. — Sagen fik forøvrigt et Efterspil, idet man
paa det følgende Møde (18. November 1847), da der for tredje Gang aflagdes
Halvaarsberetning, kom ind paa forskellige Forhold, der kunde hæmme
Komitéernes Virksomhed. Væsentligst var, at denne kunde komme til at se
ud som en Kritik af Autoriteterne, saaledes som det anførte Brev havde
gjort. Hornemann forlangte derfor et Tillidsvotum af Selskabet, og efter en
lang Diskussion enedes man om at Komitéen ikke havde overskredet sin
Kompetence ved at indsende Skrivelsen.