126 / 290
121
Om den mediko-forensiske Komité var der foreløbig stille. Den 2. Decem
ber 1847 meddelte
Djørup
et Uddrag af en større Afhandling om Retslægernes
Stilling her i Landet og
Levy
fortalte om det danske Jordemodervæsen. Det
var alt og næste Aar var det hele ved at kuldsejle. Selskabets Møder afbrødes
pludseligt af Forberedelserne til Krigen. — Protokollen noterer for 30. Marts:
mange Medlemmer kaldtes bort fra Byen — saa at Komitéerne ikke fik Lej
lighed til at aflægge nogen Beretning og de blev heller ikke fornyede paa
den i Lovene fastsatte Tid, hvorfor de, der engang var Medlemmer, blev ved
at være det indtil videre. Men allerede i Oktober 1848 var man dog atter
i fuld Gang med Komitéberetningeme og i November Maaned holdt man
Valg. Der var ingen Vanskeligheder for den statistiske eller den hygiejniske
Komité’s Vedkommende, der var der Medlemmer nok, der kunde vælges (man
indtegnede sig paa Circulærer), men i den mediko-forensiske var der kun to
(Selmer
og
Hassing)
indtegnet. En gentagen Opfordring om at indtræde
nyttede ikke, og man blev derfor nødt til at vedtage, at nævnte Komité fore
løbig kunde bestaa af de to nyanmeldte og de to, der var Medlemmer i For
vejen
(Bugge
og
Melchior).
Øvrighederne var imidlertid begyndt at interessere sig noget mere for
den offentlige Sundhedspleje og for Byens Renlighed end de havde gjort
tidligere. Kommissionen for en Reform af Renovationsvæsenet havde saaledes
overdraget Homemann i Forening med en Kemiker at undersøge og prøve
de forskellige Metoder og Midler, som var anbefalet til at desinficere Renova-
tionsurenlighedeme og derefter at udarbejde et Forslag. Ligeledes havde en
Komité af Kemikere og Teknikere paa Kommunalbestyrelsens Vegne ud
arbejdet en Art Instruks for en engelsk Ingeniør, som man havde i Sinde at
konsulere angaaende Reformer i Stadens Vandvæsen, Brolægning, Kloak
system og lignende. I denne var der stadig taget Hensyn til de Fordringer,
den hygiejniske Komité havde stillet.
Besynderligt nok var Constitutio epidemica bleven glemt fuldstændig
under Krigen, og det skønt der var en ikke ubetydelig Koppeepidemi i 1849
og Selskabet stadig havde holdt Møder ganske som i Fredstid. Det var derfor
et Ord i rette Tid, da Prof.
Drejer
holdt Foredrag om Vaccinationens Betyd
ning, som han havde studeret paa en Rejse i Tyskland, under hvilken han
navnlig havde sat sig ind i Lovgivningen om Vaccination. Noget tilsvarende
manglede næsten fuldstændigt i Danmark, idet man der kun havde Forord
ningen om Kokoppeindpodning af 3. April 1810 at holde sig til og Revacci
nation kun var indført i Land- og Søetaten ved en Parolbefaling af 1836 (103).
Han anbefalede at følge den Ordning angaaende Revaccination, som man
havde i Bayern og som havde staaet sin Prøve, og han fandt, at Revaccination
før Konfirmationsalderen var »særdeles passende og vigtig«. Til Foredraget
sluttede sig en Demonstration af Vaccinationsinstrumenter, blandt hvilke
ogsaa den »Lanse« var, som senere opkaldtes efter Foredragsholderen, samt