124
Videnskab endog kun for en Deel at løse denne Opgave tilfredsstillende
for vort Lands Vedkommende, da vilde den derved have hævet sig til
et Trin, som var langt høiere end det, som noget andet Lands Videnskab
har naaet.
Ved det her anførte troer Selskabet at have anført tilstrækkelig
vægtige Beviisgrunde for det Ønskelige i, at der for Fremtiden normeres
et fast Forhold mellem det statistiske Bureau og Selskabet, nemlig dettes
statistiske Comitee. — Hvorledes dette Forhold nærmere skulde bestem
mes, vover man ikke at udtale nogen Mening om, da Hr. Ministerens
Planer for Bureauets Organisation ikke ere kiendte, maaske burde det
dog være tilladt at bemærke, at dersom Hr. Ministeren skulde beslutte
sig til ogsaa i Fremtiden at overdrage Tabelværkets Styrelse til en Kom
mission (hvilket vist nok vilde have adskillige Fordele, især fordi det
næppe vilde være muligt her i Landet at finde en enkelt Mand, der havde
en saa omfattende Indsigt i alle Statistikens Dele, at hele Værket med
Tryghed kunde overdrages ham), da vilde alt hvad Selskabet kunde ønske,
blive tilfredsstillet, dersom det maatte behage Hr. Ministeren, at overdrage
Selskabet det Hverv at giøre Forslag til eet af denne Commissions Med
lemmer. Men i hvert Tilfælde anbefaler Selskabet tillidsfuldt denne sin
Forestilling til Hr. Ministerens velvillige Opmærksomhed.
14. Februar 1849.
Trier,
p. t. Præses.
Medlemmerne havde intet væsentligt at indvende mod Forslaget, som
blev enstemmigt vedtaget og det blev overdraget Præses at aflevere det til
Finansministeren.
Ved Resolution af 19. November 1849 henlagdes Tabelværket under Inden
rigsministeriet, 1. December udgik der Resolution om Bureauets Oprettelse,
og Prof.
A. F. Bergsøe
(104) ansattes som dets Forstander. Det blev i Virke
ligheden et rigsstatistisk Kontor, der vel sorterede under Indenrigsministeriet,
men som stod under samtlige enkelte Ministre i de Sager, der vedkom hver
enkelt, og hver af dem havde Ret til at tilkalde specielt sagkyndige Viden-
skabsmænd til Hjælp. Da Medicinalvæsenet sorterede under Justitsministeriet,
maatte det blive dette, der dannede Bindeleddet mellem Bureauet og det
medicinske Selskab, men da der skulde være Folketælling 1. Februar 1850,
og lægekyndig Hjælp var fornøden, henvendte Indenrigsminister
M. H. Rosen
ørn
sig til Prof. Kayser, for at han kunde sætte sig i Forbindelse med Bergsøe
og foretage det fornødne (105). Dette var jo nok en Indrømmelse af, at Sel
skabets Standpunkter var de rigtige, men hele den foreløbige Form, som
Fremgangsmaaden havde, foranledigede at Selskabet endnu en Gang rykkede
i Marken med en lang Skrivelse, i hvilken det præciserede sit Standpunkt.
Selvfølgelig anerkendte man Ministeriets Beredvillighed til at tage Tanken