119
spærres, ogsaa virkeligen holdes spærrede. Dette sker imidlertid ikke
altid; thi det er Comitéen bekjendt, at f. Ex. de fra Rusland kommende
Dampskibe uhindret have kunnet afsætte deres Passagerer, saa at de
først senere bleve undersøgte quarantainemæssigt. Dette skal dog nu være
blevet forandret og Comitéen skal derfor endnu blot giøre opmærksom
paa det Ønskelige i, at der i denne Tid haves et skjærpet Øjesyn med de
fra Østersøen kommende Skibe.
At Quarantainedirectionen ikke tæller nogen Læge i sin Midte, er
upaatvivlelig en Mangel, der især under nuværende Omstændigheder
snarest mulig burde afhjælpes.
Det er Comitéen ubekjendt, hvorvidt der nu, som for flere Aar siden
(1831) i Hovedstaden selv er truffen alvorlige Foranstaltninger for at
forebygge Sygdommens Udvikling hos os, og for i paakommende Til
fælde at kunne være vel forberedte og i Stand til •at modarbeide dens
videre Udbredelse og ødelæggende Virkninger; men at dette snarest muligt
kunde skee, saa at Tilberedelserne, der nu, da Efteraaret endnu er mildt,
lettere kunne bringes i Stand, vare færdige før Vinterens Komme, kan
der neppe være nogen Tvivl om.
Da Sygdommen efter alle tidligere Erfaringer, først og hæftigst pleier
at angribe den fattige, arbeidende og slet forpleiede Befolkning i de
overfyldte Quarterer, hvor Reenlighed og Ventilation forsømmes, saa bør
efter Comitéens Mening, disse Betingelser først og fremmest modarbeides;
og hertil synes Intet mere skikket end Gjenoprettelse af de i sin Tid
bestaaende Distriktscommissioner. Disse Commissioner have allerede en
Gang viist, hvad Gavn de kunne giøre; baade den offentlige og private
Renlighed vilde vinde derved og de lavere Classers Levemaade og For-
pleining i det mindste for en Tid derved forbedres. Det Sundhedspoliti
og det nøjagtige Tilsyn med den offentlige Sundhed, som vi hos os ellers
mangle, vilde saaledes komme i Stand, og, skiønt temporært, dog i hvert
Tilfælde gavne.
Hvis disse Commissioner atter begynde deres Virksomhed, var det at
ønske, at denne kunde udstrækkes dertil, at der blev giort nøjagtige Op
tegnelser over de hygiejniske Betingelser i hvert Huus. (Beliggenhed,
Renlighed, Tørhed, Ventilation, Priveter, Beboelseslejlighed, Beboernes
Forhold o. s. v.) thi disse Optegnelser vilde desuden have stor Værdi
for fremtidige Undersøgelser og Foranstaltninger. Det var dernæst ønske
ligt, at de velgiørende Bespisningsanstalter i Aar traadte i en tidligere
og mere udbredt Virksomhed, hvortil de vedkommende Bestyrelser uden
Tvivl strax vilde være villige.
Hvad endelig selve Sygeforplejningen angaaer, da behøver Comitéen
neppe at erindre om Vigtigheden af itide at sørge for hensigtsmæssige
Sygelocaler, fordeelte i Staden, med tilstrækkeligt Inventarium, Læge-