119 / 290
114
Der skete nu det mærkelige, at Tanken om en Sammenslutning af de
to Selskaber, fuldstændig gled ud. Man havde ingen særlig Lyst til at forlade
den fornemme isolerte Stilling, man indtog, og selv om der egentlig ikke var
nogen Uvilje mod de unges Forening, saa var dog Philiatriens Lovparagraf
om, at Professorer aldrig kunde optages som Medlemmer lidet skikket til at
fremme en Sammensmeltning.
Da Komitéen 4. December 1845 fremsatte sit Forslag til Forandring i
Selskabets Virksomhed, var det yderst indgribende, men om Philiatrien taltes
der ikke i det. Man foreslog derimod at oprette 3 Komitéer, der skulde være
permanente og som skulde have specielle Formaal,
en statistisk, en hygiejnisk
og en medico-forensisk
(98).
At den første forsøgtes indført, skyldtes sikkert Emil Fenger, der under
sit Pariserophold havde fulgt Gavarrets Forelæsninger over den medicinske
Statistik og som efter sin Hjemkomst havde bestræbt sig for at komme til
Erkendelsen af, hvad den kunde yde og at finde, efter hvilke Regler den
skulde anvendes. Selskabet knæsatte Fengers Anskuelser ved 1846 at vælge
Quetelet
i Briissel til korresponderende Medlem. Ham var det, der sammen
med den franske Kliniker
Louis
havde indført den numeriske Metode i
Kliniken og omformet denne derefter (99).
Forslaget om de tre Komitéer var saa indgribende, at det ikke var at
vente, at det skulde blive antaget uden Vanskeligheder. Man var ingenlunde
enig om Komitéernes Art, ej heller om, hvad de skulde arbejde med.
Wendt
vilde nok have dem indført, men ønskede at der hver Maaned eller mindst
hvert Kvartal skulde holdes et Foredrag om de nyeste Opdagelser i Læge
videnskaben og dens nærmeste Bividenskaber. Han syntes ogsaa at Farma
kognosiens og Farmakopeens Forbedring maatte kunne være et Maal for
Selskabets Virksomhed. En hygiejnisk Komité vilde han gærne have, men
ikke de to andre, da man i dem neppe vilde naa til mere end 1 — en — dygtig
Medarbejder, hvorimod man nok vilde faa flere middelmaadige. Helst vilde
han have Acta udgivet paa ny.
Sommer
replicerede angaaende Farmakopeen.
Forbedringer i denne maatte fremkomme efter en Undersøgelse af Læge
midlernes Virkning, men en saadan kunde kun foretages paa Hospitalerne.
Om Overlægerne vilde paatage sig den, vidste man ikke.
Kay ser,
der 1848 blev
Professor i Nationaløkonomi, foreslog Nedsættelsen af en patologisk Komité,
da en saadan maatte have Interesse for de praktiserende Læger, som dog var
talrigst repræsenterede indenfor Selskabet. Den maatte sætte sig i Forbindelse
med Hospitalernes Overlæger og Distrikstlægerne. Den epidemiske Kon
stitution kunde henlægges under den, og den kunde tage Hensyn til Sygdomme,
der var karakteristiske for vort Land, f. Eks. det jyske Syfiloid.
Fenger
kunde ikke se, at en saadan Komité gjorde nogen større Nytte; dens Arbejde
kunde fordeles til de foreslaaede. Constitutio epidemica hørte saaledes hjemme
under den hygiejniske og de for Landet særlige Sygdomme under den stati