KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

113

Alle disse Spørgsmaal og flere i denne Henseende kan jeg ikke paa

tage mig at besvare, men tillader mig at foreslaa dem giort til Gienstand

for en Comitee.

Mit Forslag er altsaa

»At Selskabet vælger af sin Midte en Comitee, bestaaende af 6 Med-

»lemmer, 3 som tillige ere Medlemmer af Philiatrien og 3, som ikke ere

»det, for at denne kan tage under Overveielse, hvilke Oplivningsmidler,

»den i Almindelighed kunde anvende paa Selskabet, og hvorvidt i Sær-

»deleshed Selskabets Forening med Philiatrien kunde dertil være skikket,

»eller medføre væsentlig Gavn for Videnskaben. I det Tilfælde, at dette

»antages, maatte den tillige fremsætte Vilkaarene, under hvilke man

»kunde tilbyde Philiatrien denne Forbindelse.«

Octb. 1845.

O. Bang.

Da Sagen kom til Forhandling anførte

Sommer,

at en af Aarsageme til,

at Selskabets Virksomhed svækkedes, var det for store Omfang som Sel

skabets Maal i det Hele havde. Man maatte hellere begrænse sig, og han

henviste til Société anatomique og Académie Royale de Médecine, som havde

delt sig i Sektioner, der bedre kunde have en Plan for sin Virksomhed end

et Selskab med heterogene Elementer og meget forskellige Interesser. Man

vilde neppe vinde noget ved at faa Medlemsantallet forøget.

Levy

var ingen

Ven af Komitéer, som han bl. a. kendte fra Philiatrien. Det videnskabelige

Liv var taget af — der var kun udkommet et Bind Komitéberetninger — men

Medlemsantallet var forøget.

Djørup

holdt paa Komitéerne, men Meningen

maatte være, at disse skulde afgive en Del af de Betænkninger som ellers blev

udsendte fra Sundhedskollegiet. Dette skulde kun have en administrativ Virk

somhed, og søge sine Oplysninger hos Selskabet.

Otto

mente tørt, at den

Ordning kunde det vist vare længe med at faa gennemført, og Levy gjorde

opmærksom paa, at de fleste Beretninger angik rent praktiske Forhold og

ikke administrative, saadan var det i det mindste i Paris og i Stockholm,

hvor Selskaberne mest virkede ved at udgive deres Acta.

Ballin

støttede

Djørups Forslag, som dog havde den Mangel, at det fordrede, at Sundheds

kollegiet skulde være med. Meget kunde udrettes uden at man havde Komitéer,

Det viste Philiatriens hele Virksomhed, navnlig i Daaresagen.

Fenger

var

imod Djørups Forslag, bl. a. fordi Responsa kun fordredes af Ministeriet,

derimod ikke af Domstolene, og saaledes som det var fremsat kunde det

absolut ikke udgaa fra Selskabet, da det vilde se ud som en Utilfredshed med

den Maade, paa hvilken en anden Sammenslutning af Kolleger styrede medi

cinske Anliggender. Som sædvanlig endte man med , at der nedsattes et

Udvalg, bestaaende af

Djørup, Levy, Sommer, Fenger

Rørbye,

til at afgive

Betænkning over de Midler, ved hvilke Livet i Selskabet paa ny kunde vækkes.