117 / 290
112
ligeholder Virksomheden, eller hvor Medlemmerne betales for at deeltage
i Forretninger, betales for at møde.
Vort Selskab har prøvet flere Midler for at vække det slumrende Liv.
Det har saaledes engang optaget flere udmærkede Lærde udenfor det
Fag, som nærmest vedkom det, dog — disse kunde ikke finde Interesse
i de blot lægevidenskabelige Forhandlinger, og hvad fortrinligt de enkelte
Gange meddelte, kunde ikke virke til dets Heles Oplivelse. Heller ikke
hialp det, at Selskabet afskaffede den efter Tour bestemte tvungne Op
læsning, hvormed man troede at Afhandlingerne skulde, naar de ikke
fordredes til en vis Tid, blive bedre udarbeidede — dog Frieheden
benyttedes til at opsætte og, hvad der ikke skulde til en vis Tid være
færdigt, blev det slet ikke. Endelig haabede Selskabet, at et raskere Liv
skulde udfolde sig ved Optagelsen af et stort Antal yngre Medlemmer.
Aarsagen til, at det ikke har hiulpet, lader sig let forklare. Ved Siden
af vort Selskabs forældede Mure, reiste sig en ny Bygning, ungt Blod
og frisk Mod lagde Grundvolden og støttet ved disse, hævede den sig i faa
Aar til en ikke uanseelig Høide, og afgav flere Prøver paa høi Iver i
Kunstens, ja i Statens Tieneste. De fleste af dem, som optoges i vort
Selskab, havde deeltaget i at reise denne Bygning, intet Under, at de helst
der vilde fortsætte den der begyndte Virksomhed.
Men, kan der spørges med Grund, var det ikke bedst, at de splittede
Kræfter forenedes, at de adskilte Bygninger samledes under et Tag, at det
ældre Selskab forbandtes med det yngre, medens der endnu var noget
Liv i Begge? Var det ikke langt gavnligere, at der i Kiøbenhavn, ligesom
i Stockholm og Christiania, bestod et eneste medicinsk Selskab, hvori
optoges ogsaa enhver yngre Læge, der viste Interesse for Videnskaben,
om han end ikke havde nogen lærd eller ulærd Tittel? Kan der fra nogen
af Parterne opstaa vægtige Grunde mod en saadan Sammensmeltning?
Har Philiatrien endnu samme Livskraft, som tilforn, findes ikke ogsaa
der Spor af den afkiølede Interesse for Videnskaben? Vil den ikke i de
fleste af det medicinske Selskabs Medlemmer gienkiende sine Egne? Vil
dette, der ikke altid giør saa store Fordringer til sine Medlemmers litte-
raire Fortienester, undslaae sig for at aabne sine Døre for en Mængde
yngre Mænd, der vel ikke alle med noget prentet Arbeide har giort sig
fortient, men dog af deres Colleger ere erkiendte værdige til at optages i
Philiatrien? — Kunde herved ikke Ideen om et stort skandinavisk medi
cinsk Selskab, forgrenet i de tre nordiske Rigers Hovedstæder, lettere
realiseres? —; Vilde ikke Kappelysten mellem disse vække et større Liv,
vedligeholde en varmere Iver? — Kunde ikke ved en saadan vedvarende
nærmere Forbindelse imellem Nordens Læger meget forberedes til Dis-
cussion og Fuldstændiggiørelse i de temporaire, hver tredie Aar
indtræffende, skandinaviske Naturforsker Møder? —