101 / 290
96
hen inden Sagen blev afgjort ved, at Selskabet skulde udsende trykte Skemaer
til alle sine Medlemmer, selv de korresponderende, men det paalagdes rigtig
nok Sekretæren at forhøre hos en Bogtrykker, hvad det kunde løbe op til.
Om at udsende Skemaer til
alle
Læger blev der ikke Tale, og Sagen synes at
være døet hen.
I disse Aar naaede Virksomheden paa Bogomraadet et meget betydeligt
Omfang og den holdt sig paa samme Højde i næsten et Sekel. Konsul Pedersen
sendte stadig regelmæssige Sendinger ind fra de amerikanske Læger (77),
men det var ikke alene paa den anden Side Atlanten at Selskabet var fordel
agtigt bekendt. De korresponderende Medlemmer i Udlandet indsendte meget,
selv fremmede Læger, der kun kendte Selskabet af Navn, sendte deres
Arbejder, og danske Læger, der var paa Rejse udenlands, samlede hvad de
kunde og bragte store Boggaver hjem. Ofte tilstilledes Bøgerne Udenrigs-
departementet og kom derfra Selskabet i Hænde, og Tilgangen blev saa stor,
at der maatte føres en Liste over det indkomne. Den fremlagdes næsten paa
hvert eneste Møde og indgik senere i Generalforsamlingens Beretning. En
Del af Giverne blev optaget som korresponderende Medlemmer, naar Afstem
ning havde godkendt dem. Paa flere forskellige Maader fik Selskabet Beviser
paa, hvor anset det var i Udlandet. Saaledes sendte (1822) Naturforskeren
Antoine Francois,
Baron
de Férussac
(1786—1836) en Oversigt eller Plan til
et Tidsskrift, der skulde have til Hensigt at stifte en hurtig Forbindelse mellem
alle Videnskabsmænd og Tid til anden at underrette dem om, hvad der i
Almindelighed bekendtgøres i lærde Skrifter eller ved enkeltes Undersøgelser.
Det var altsaa de korte Referater, der indførtes i den medicinske Presse, i
Modsætning til de lange kritiske Anmeldelser, der ellers var gængse. Efter
Protokollen at dømme synes kgl. medicinsk Selskab overhovedet ikke at have
taget denne Sag op til Behandling. Det stod jo, de mange franske Medlem
mer til Trods, kun i et fjærnere Forhold til Frankrig og har maaske ogsaa
ment (dog med Urette, som Listen over Foredragene viser), at der kun
ydedes lidet Førstehaandsarbejde herhjemme. Det Tidsskrift, det drejede sig
om, var Férussacs
Bulletin universel,
der udgik i 7 Aar (1824—31) og hvis
tredje Afdeling var den af
de Fermon
redigerede
Bulletin des sciences
médicales
(78).
Ogsaa et andet Eksempel paa den Tillid, det kgl. medicinske Selskab nød,
bør anføres: I Mødet 6. Oktober 1825 kunde O. Bang oplæse et Brev fra
Justitsraad
F. H. Hegewisch
(79) i Kiel, skrevet 19. September, i hvilket han
bad Selskabet udsætte følgende Prisspørgsmaal:
Absorbiert die unversehrte
Haut der Menschen freiw illig (d. k. ohne Friction) tropfbare Fliissigkeiten?
W enn diese Function der Haut existiert, welche sind ihre Gesetze?
(80). Det
ønskedes, at Selskabet skulde bedømme de indkomne Afhandlinger. Præmien
som Hegewisch udsatte var 25 Dukater, men han føjede to Betingelser til,
at hans Navn ikke maatte nævnes i Forbindelse med Opgaven, og at han