97 / 290
92
Søbadet, skrevet af Landfogeden
Colditz
(69), en Avisannonce om samme i
Husumer Wochenb latt
7, Maj 1820 af Dr. Friedlieb, en kort Efterretning af
samme Indhold, skrevet af samme Forfatter, en illumineret Tegning af
Flækken Wyck og en illumineret Plan af Føhr (70). Planen var et Led i de
Bestræbelser for at gøre Vesterhavets Halliger til Badesteder, som Pastor Janus
(71) oprindelig havde indledet ved en Henvendelse til det østfrisiske Medicinal
kollegium 1785. Først sent kom der et Resultat. 1797 oprettedes det første
Kursted paa Norderney, men derefter fulgte mange Smaabyer langs Slesvig-
Holstens Kyster og Østersøen, saaledes 1804 Wangenroog, 1813 Aabenraa,
1819 Wyck paa Føhr (72).
I det samme Møde, hvor man talte om Planerne vedrørende Føhr, oplæstes
en Beretning fra Stabskirurg
Tonder
om hvorledes han 1815 paa Soldaten
Peder Herstedvester havde fjæmet tvende løse, benagtige Legemer, der var
blevet skaaret ud af hans Knæ. De paagældende Objekter, der vel har været
Mus, forevistes og Prof. Wendt henviste til Regimentskirurg I. S. Møllers
Afhandling om det samme Emne (73). Saadanne Forevisninger var langt fra
sjældne og Kulminationen i denne Henseende naaedes vist, da der den 6. Sep
tember 1821 demonstreredes »en amputeret extremitas inferior med den i Vest
indien saakaldte Elephantiasis eller Barbados-Leg«, der opbevaret i Spiritus
var oversendt til Selskabet. Da det var forbundet med Vanskeligheder at aabne
Glasset paa Mødet, besluttedes det, at Præparatet skulde tilstilles
Museum
anatomicum universitatis,
for at det kunde opbevares og tages i Øjesyn af
Selskabets Medlemmer. »Prosektor
Svitzer,
som var til Stede, lovede at besørge
det medtaget samme Aften«. Demonstrationen endte med at Sekretæren gav
en Beretning om Sygdommens Oprindelse og Decursus.
I de sidste Dage af August 1821 udkom Actas vol. VI eller
Nova acta
vol. II. Et Smertens Barn var det, for man havde ikke Penge til at dække,
hvad det havde kostet. Bogtrykker Popp og Bogbinder Berg skulde nemlig
efter indgaaet Akkord have 320 Rigsdaler, men Kassebeholdningen var kun
107 Rigsdaler foruden de to Obligationer, af hvilke den ene var paa 1000,
den anden paa 200 Rigsdaler kurant. Nogen Afregning fra Gyldendal for det
forrige Bind havde man ikke faaet. Der havde man 56 Rdlr. 14 Skilling til
Gode i Sølv (henved 70 i Sedler), saa at man overfor Popps Regning havde
en Underbalance paa 143 Rigsdaler. Paa Sekretærens Forslag om at dække
Beløbet ved at skyde sammen, svarede man afvisende, men det vedtoges at
sælge den mindre Obligation. Saxtorph paatog sig at gøre det, men det gik
langtfra glat. Efter flere Forsøg naaede han dog at faa 142 Rigsdaler for den,
saa man var altsaa lige ved at naa det ønskede Beløb.
Selskabet led et stort Tab den 26. December 1820, da
Frederik Ludvig
Bang
døde. Man hædrede ham ved en Mindefest, Salen var smykket med den
afdødes Billede og usædvanligt mange Medlemmer var til Stede, deriblandt
nogle Gæster: Dr. theol. Mynster, Reservemedikus Dreyer og to Udlændinge,