94 / 290
89
og et senere Forslag fra Herholdt ogsaa havde cirkuleret. Nu rykkede Sekre
tæren frem med 2 Spørgsmaal, der skulde afgøres og han gjorde opmærksom
paa, at de ældste Love af 1772 i den Grad stemmede overens med det, der
nu foresloges i Lovændringerne, at disse for Størstedelen vilde falde bort,
hvis man opretholdt de gamle Love. De Forslag, der fremsattes, gik særligt
ud paa at faa Medlemmerne til at møde og man bestemte, at den, der udeblev
et helt Fjerdingaar skulde ekskluderes, desuden vedtoges, at Dansk skulde
erstatte Latin, og at danske Afhandlinger godt kunde trykkes i Bibliothek
for Læger, men i saa Tilfælde ikke i Acta. Man besluttede ogsaa at overholde
Loven af 16. Oktober 1806 efter hvilken Acta skulde udgives aarligt, enten
der var samlet Manuskript til et helt Bind eller ej, men man satte dog et
Minimum paa otte Ark. Som noget nyt kom til, at
Constitutio epidemica
skulde anføres i Protokollen efter Præses’ Diktat, efter at de ældre Practici og
Hospitalslægerne var hørte. Andre Bestemmelser angik Forretningsordenen,
det indførtes at holde et Møde maanedligt i Sommertiden og at Stiftelsesflagen,
der udtrykkelig anførtes som 14. Oktober skulde fejres ved et Middagsmaaltid.
I det næste Møde drøftede man de resterende Forslag (Nr. 13—17), som
man øjensynlig havde ønsket at behandle under et. Ved Bedømmelsen af
dem — deres Indhold vil straks blive genfortalt — var der en Faktor, man
absolut maatte tage Hensyn til, den medicinske Presse. I Indlednings-
kapitlerne vil man have set i hvor høj Grad Tode havde benyttet Begiven
hederne i de af ham ledede Selskaber til Stof for sine talrige Tidsskrifter,
men disse var efterhaanden gaaet ind og nye Penne var traadt i Virksomhed.
Physicalsk, oeconomisk og medico-chirurgisk Bibliothek for Danmark og
Norge
udgik fra 1794 til 1806 og havde stadig haft fremragende Medlemmer
af medicinsk Selskab til Redaktører, først O. H. Mynster, senere E. Viborg og
I. D. Herholdt.
Nordisches Archiv
var derimod nærmest et tysk Tidsskrift,
skønt P. Scheel sad i Redaktionen. Efter Aarhundredskiftet var
Bibliothek
for Læger,
udgivet af det Classenske Litteraturselskab, paabegyndt 1808, det
ledende Organ, idet
Annaler for Lægevidenskabens Yndere,
1810 og
Eir,
1817,
ikke blev til noget (66). — De Spørgsmaal, der nu sattes under Debat berørte,
direkte eller indirekte, Forholdet til Pressen. Allerede længe havde man i
Møderne foredraget Udtog af de Afhandlinger, som fremmede Tidsskrifter
bragte, og nu foreslog man, at hvert enkelt Medlem frit kunde bestemme
hvilke Journaler han vilde gøre Udtog af. Desuden vedtoges det, at Selskabet
skulde skrive til de Medlemmer, der var Direktører for det Classenske
Litteraturselskab for at udvirke at dettes medicinske Journaler og Bøger 14
Dage før de sattes i Cirkulation blev afgivet til Sekretæren for det medicinske
Selskab, som da vilde besørge dem rundt til de Medlemmer, som havde paa
taget sig Analyserne af dem. Man slog ogsaa fast, at Selskabet ikke selv
skulde udgive noget Tidskrift, men at enkelte Medlemmer kunde bekendt
gøre Forhandlingerne i Selskabet og de Tidsskriftuddrag, som forelæstes