I. DRAGØRS ÆLDSTE FASTE BEBOELSE.
Den f 'ørste Beboelse.
—
Kronens Fiskerleje.
—
De jir e
Gaarde: Bondegaarden
—
Herberget og Kroen
—
Told
stedet.
—
Under Grevens Fejde.
—
Fast Ernæringsliv:
Søtønder
—
F y r og Blusseri.
—
Beboelse omkring 1600.
—
Bjergning.
—
Kreaturhold.
—
Havnen.
—
Sogne- og
Retsforhold.
—
Skatter og A fgifter: Jordskyld
—
Hus
bondhold
—
Sagefald.
—
Extraskatter.
D
RAGØR
var under Hansestædernes Glansperiode delt i
smaa Besiddelser, som Støderne gennem deres Privilegier,
naar de svarede de fastsatte Afgifter deraf, havde fuld Ret
over, og som de kun benyttede under Fiskeritrafiken. Efter-
haanden indskrænkede Kronen denne Ret, dels gennem nye
Afgiftspaalæg, dels ved Magt, naar Krigsforhold gav Lejlighed
dertil. Medens Fiskeri- og Markedspladsen før betragtedes
som Stædernes frie Tumleplads, finde vi den under Christiern
d. 2. som K ron en s F is k e r le je , der i al Fald delvis var
undergiven Kongens og Kronens Brugs- og Myndighedsret.
Allerede under Christian d. 1. og Kong Hans indskrænkedes
Hansestædernes Rettigheder betydeligt til Fordel for Kjøben
havns og andre danske Byers Borgere, som først søgte hertil
for Handelens Skyld, men nu ogsaa tog stærk Del i Fiskeriet.
Det danske Fed, der laa midt paa Lejet, udvidedes efterhaan-
den ved Inddragelse af Pladser, tilhørende fremmede Støder,
som maatte opgive deres Trafik. Baade Graabrødrene i Kjø-