15 / 233
7
hævet. Toldopsynet overdroges da til Schouten i Hollænder
byen, som aflagde Regnskab over Tolden. Hansetrafiken var
nu ganske ophørt, og de sparsomme Toldindtægter, navnlig
for Udførsel af Heste, Aal og Sild, gik ind i Kjøbenhavns
Toldregnskab. 1651 blev den gamle Toldbod nedreven, idet
Kromanden Svend Hansen Gynge fik Tilladelse af Kongen
til at nedbryde den, da Tømmeret inden kort Tid vilde for-
raadne. Grunden, som var 27 Al. bred, 62 Al. lang ned mod
Stranden, maatte han benytte indtil Kronen atter fik Brug
for den og forlangte den tilbage1).
Som sagt disse Steder har dannet Midtpunktet i Byens Liv,
og Omstændighederne tale for, at der har været nogen fast
Beboelse paa Dragør længe før Grevefejden. I Efterretningerne
om den nævnes Dragør oftere som Genstand for Fjendens Øde-
læggelser, hvad der tyder paa, at Byen har havt nogen Be
tydning; Pladsen synes delt mellem Fiskerhuse, Pakhuse og
Boder, de sidste naturligvis i langt overvejende Tal.
Under Grevens Fejde (1533—36) blev alt, hvad der fandtes
paa Dragør, saavel af fast Bebyggelse som til midlertidigt Brug
indrettede Boder og Huse, ødelagt af Fjenden, eller nedbrændt
af Stadens Belejrere, for at Fjenden ikke skulde benytte Hu
sene til Beskyttelse under Belejringen. Det ses, at adskillige
af de Hansestæder, som havde Kompagnihuse og Bodestader
paa deres Pladser paa Lejet, en Række Aar efter Fejden kla
gede til Kongen over, at de havde lidt betydelige Tab i
deres Næring derved, fordi de havde maattet afbryde deres
Trafik, ja end ikke havde havt Raad til at sætte Feddene
istand igen. Og et lignende Tab har naturligvis de faste Be
boere lidt, ikke mindst Slotsskriveren Peder Villadsen, der
var en af de største Besiddere.
Under Indledningen til Fejden, allerede 1530, da Hans
T av sen traadte op og prædikede den lutherske Lære i Kjø-
benhavn og Adelen rejste et Oprør imod ham, lagde sig en
Del af Liibeckernes Flaade i Sundet udfor Dragør, hvor den
landsatte en stor Del Landsknægte og Matroser, der drog ind
b Sæl. Reg. 23. 143.