20 / 233
12
omkring 1600 synes at have rummet henved 150 Mennesker
om Vinteren og maaske 200 om Sommeren.
Beboelsen gik imidlertid jævnt smaat fremad. Enkelte Hol
lændere og Folk fra de andre Byer paa Amager tog efter-
haanden Bopæl her for at ernære sig af Søen. Vi se ogsaa,
at enkelte Fremmede, baade fra Jylland og Fyn, Sælland og
Skaane, slog sig ned her for at drive Fiskeri, hvad Navne som
Jens Aalborg (1577), Hans Jude, Peter Fyen (1630), Lauritz
Schoning o. s. v. tyde paa. Ogsaa enkelte Tyskere synes at
være bleven boende fra Hansernes Besøg; saaledes finde vi
Navnene Jacob Tydsk (1623) og Jochim Wounder (1629)
mellem de faste Beboeres.
Om Dragørs Fremgang og økonomiske Forhold umiddel
bart før Svenskekrigen finde vi en Indberetning fra Præsten
i Hollænderbyen til Amtmanden om Sognets Tilstand 1657
med følgende korte Indhold: »Ydermere ligger der til Hol
lænderbyen en Fiskerleje Dragør kaldet, derudi findes 2 halve
Gaarde og henved 70 Huse, som af fattige Fiskere besiddes,
som ej have videre end Vor Herre vil unde dem af Søen og
Stranden.«
A f
Ernæringskilder
var naturligvis Fiskeriet den hoved
sagentlige; men der dreves ogsaa andre Erhverv, som Bjerg
ning, Kreaturhold; og Hollænderne drev snart en Del Ud
skibning fra Dragør.
Bjergningen
var efterhaanden bleven en ikke uvæsentlig
Indtægt, der endogsaa undertiden kunde give ganske god For
tjeneste. Kronen tog vel Hovedparten deraf; men en Del kom
dog Bjergerne til Gode. Efter Christiern d. 2.s Forordning
om Vrag og Strandingsgods skulde saadant, der fandtes i
Søen eller paa Stranden uden Ejermand, henlægges paa et
sikkert Sted i Aar og Dag, for at vedkommende kunde melde
sig og ved Paavisning af sin Ret og Udbetaling af Bjergeløn
faa Godset udleveret.
Der findes intet Regnskab over Bjergninger før 1647. Det
ses da, at to Mænd fra Dragør havde fundet et Anker, som,
efter at have ligget i Aar og Dag, vurderedes til 20 Sletdlr.
Kronen fik Halvparten og Bjergerne den anden Halvpart.