21 / 233
13
Paa samme Maade deltes Indtægten for Gavntræ — »Vaggen-
skode og Klapholdt« — som var bjerget af »Dragø Folk« og
vurderedes til 13 Sletdlr. Næste Aar finde vi ført til Indtægt
i Lensregnskabet, som Kronens Part, 24 Sletdlr. for bjerget
Rug. Lensmanden og Fogden fik vistnok hver 10 % , hen
holdsvis af Kronens og Bjergernes Indtægter.
Allerede 1658 udgjorde Dragørs Beboere et Slags B jerge-
lav. Det ses nemlig, at »Menigheden« her da erholdt Kongens
Tilladelse til at beholde (uden offentligt Bortsalg) 18 Tdr.
Rug, som var bjerget fra en hollandsk Kreyer, medens Slots
kommandanten havde modtaget Kronens Part1).
Men en langt betydeligere Indtægt har Beboerne paa
Dragør sikkert ogsaa den Gang havt af det saakaldte »Sjou«,
som bestod i at yde Hjælp til de Skibe, der løb paa Grund,
for at de kunde komme flot uden Losning, samt Opsøgning
af Ankre og Vrag.
Kreaturholdet
indskrænkede sig i Begyndelsen til lidt
Svinehold. Med Undtagelse af den Jord, som Bondegaardene
havde, hørte der kun ubetydelig Jord til Byen. De faa Vogn-
mænd og andre, som havde nogle Heste og Kør, Faar og
Gæs, maatte leje Græsning til disse hos Hollænderne. Svinene
tøjrede man saa at sige udenfor sin Dør. løvrigt sendtes en
Del af Svinene og Grisene paa Olden i Kronens Skove i Nord
sjælland, hvorfor betaltes 8 Skiil. pr. Svin, 4 Skill. pr. Gris.
1630 se vi, at 7 Dragører betalte Oldenpenge til Kronen;
1645 betalte 11 Beboere for 31 Svin og 8 Grise; 1653: 13
Beboere for 14 Svin og 55 Grise.
Hvorvidt
Havnen
stammer fra en ældre Tid end 1600,
finde vi ingen som helst Oplysning om. Det ses kun, at der
i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede fandtes en Havn, som
Hollænderne benyttede til deres Skuder, hvormed de over
førte Kreaturer til Saltholmen, udførte Heste o. s. v. 1658
nævnes Dragør Havn i Lensregnskaberne. Tolderen opkræ-
vede baade Told og Havnepenge, saa Kronen maa have paa
taget sig dens Vedligeholdelse; iøvrigt er det uklart, om
x) Sæl. Tegn. 34. 73 1.