23 / 233
i
5
Byens Interesser; og senere (omkring 1700) se vi, at fire
Mænd sammen med Fogden dannede Byens Forstanderskab.
Med Hensyn til Retten til
Byens Jo rd
fremstod en Del
Vidner, ældre Mænd paa Dragør, som gjorde Ed paa, at saa
langt tilbage de kunde mindes, havde ingen Jord hørt til
Byen, men al Jorden havde ligget til de to Gaarde »for Fæste
og Landgilde«, og de andre Mænd paa Lejet havde kun
med Gaardmændenes Minde, »for en venlig og billig Begje-
ring« ladet deres Kreaturer græsse paa Marken; dog Svin
havde hver især maattet holde i Tøjr ved Døren, eller ført '
dem paa Saltholmen. Men nu slap man Kreaturerne løse,
hvorved Gaardmændene følte sig forurettede. Slottets Ride
foged, Friderich Friderichsen, spurgte Dragørs Mænd, om de
havde Fæstesedler eller andet at fremlægge, hvorved Byen
kunde tilegne sig Græsningsret paa Jorder, Vang eller Fælled,
hvortil de svarede, at de Intet havde at indlægge. Retten
henstillede til Parterne at indgaa en venlig Forening om
Græsgjæld, samt om hvor mange Kreaturer hver især bør og
maa holde og hvad de skal svare deraf. Dragørs Mænd
lovede derefter, at Jan Jansens og Jacob Jansens Fælled næste
Dags Aften, om Gud giver Vejrlig, skulde være ryddelig og
at de herefter skulde leve venligen og være fredeligen paa
begge Sidero. s. v.1) Herom iøvrigt senere under »Hollænder-
Kommunen«.
De direkte
Skatteafgifter
, som Dragørs Beboere fra Be
gyndelsen af svarede til Kronens Lensmand, var — foruden
Landgilden, som vi foran har nævnt — ikke meget betyde
lige. De væsentligste Indtægter, som Kronen havde af Byen,
var Tolden og senere Accisen, der opkrævedes af al Ind
førsel gennem Amager Port. Men af de Pladser, der benyt
tedes til Fiskeri og hvorpaa der ikke var fast Beboelse, sva
redes Jordskyld, medens der af de faste Husbeboere svaredes
Husbondhold.
Jordskylden
er en gammel Stadeafgift, der i Hansetiden
svaredes af Bodepladserne, men senere overførtes paa de
l) Bilag X L V III.