20
til 136 1). De udflyttede skal have taget Bolig paa Halsnæs,
hvor der i Torup Sogn findes Stednavne, som minde om
Navne paa Amager2).
Hvem der sikkert mere end nogen anden har havt Indfly
delse paa denne Sag og Andel i dens Iværksættelse var
Mo’er
Sigbrit,
eller — hun fortjener at nævnes ved sit rette Navn
— S ig b r it W illum sen . Dyveke kan neppe, paa Grund af
hendes Ungdom, lige saa lidt som den helt unge Dronning, til-
lægges nogen synderlig Del deri. Sigbrit var en praktisk, er
faren, interesseret Kvinde, der paa saa mange Omraader var
Kongen en god Støtte. Under hans Arbejde for Handelens
Fremme, for Orden og Renlighed i Byerne var hun meget
virksom, ligesom hun havde Sands for Jordens Udnyttelse. Da
hun boede i Norge, skal hun have udtalt: »Hvis jeg var Vor
herre, vilde jeg feje alle disse Klipper ud i Havet, saa Jorden
kunde dyrkes«. Kongen førte hende og hendes Datter
hertil og gav dem Bolig paa sit Jagtslot H vidøre. Hun stam
mede fra en velhavende Handelsfamilie i Nordholland. Hendes
Mand var, som Tilhænger af et undertvunget politisk Parti,
bleven fradømt Liv og Gods og hun var derfor flygtet med
et Skib til Bergen, hvor hun havde dannet sig et Erhverv ved
en Bod med Kager og Vafler, som hun selv bagte. Hun skil
dres som en klog, men noget robust Kvinde. Hendes Datter
Dyveke
(Lille Due) var vidunderlig smuk, blid og yndefuld, fri
og aaben i sit Væsen, saa alle blev indtagne i hende. Da Prins
Christiern, som Statholder i Norge, traf hende under et Be
søg i Bergen, vaktes en dyb gensidig Kærlighed hos dem; og
da Prinsen kort efter blev Konge, førte han hende og hendes
Moder (vistnok 1 513) til Kjøbenhavn. 15 15 købte han et Hus
til dem paa Amagertorv. Hvorvidt de paa samme Tid har
havt Ophold eller Sommerbolig paa Amager, i den Gaard i
Sundbyøster, der senere er kaldt »Dyvekes Gaard«, derom
foreligger der intet bestemt; men Gaarden synes i al Fald
senere at have tjent til Jagtophold for Hoffet, naar det holdt
Jagter paa Amager.
x) C. E . Secher: Danmark I. 237.
2) Trap: Danmark 3. Udg. II. 239.