31 / 233
23
pasbortt, saa att the theris halls, liiff, gods frii moe drage her
aff riiget till landtz eller vandtz«1).
Saa slemt gik det dog ikke. De Hollændere, der havde
bosat sig paa Amager og som ikke var tilstrækkeligt Antal
til at dyrke hele Øen, fik vistnok Lov til at blive boende;
men der blev truffet den Ordning med dem, at de kun fik
den sydlige Del af Øen, hvad der hørte under søndre eller
store Magleby, samt Brugen af Saltholmen, saaledes at der
ved denne Ind sk ræ nkn in g a f Jo rd om raad e t atter blev
Plads for de fleste af de opsagte danske Bønder, der synes
tildels at have beholdt eller overtaget deres Fæstegaarde igen.
Frederik d. i. gav i Tiden 1524—29 mange Livsbreve paa
Gaarde herude, ogsaa til mange nye Tilflyttere fra andre
Landsdele, saa en Del af de gamle Beboere maa have fundet
Plads andet Sted.
Først 154 1 se vi de danske Bønder faa en Slags Stadfæ
stelse paa deres Ret til at blive boende, at de ikke skulde
»dellis eller platsis eller ellers i nogre maade trengis at bygge
eller feste nogen gaarde andensteds end paa Amage« osv.
For Hollændernes Vedkommende finde vi først 1547, da Røret
og Uroen over deres Indførelse synes at have lagt sig, en
Anerkendelse af deres Rettigheder ved Christian d. 3.s Brev,
der i al Korthed lyder paa, at de maa have nyde bruge og
beholde S to re M ag leb y , imod at svare 300 Marsk og op
holde Kjøbenhavns Slot med saamange Rødder og Løg, som
behøves til Udspisning, samt føre et kristeligt Levned og Re
gimente og have deres Andel i Saltholmen2). Dette Brev dan
nede derefter det egentlige Grundlag for deres Besiddelsesret.
Men Christiern d. 2.s Privilegier blev dog paa de fleste Punkter
baade respekterede og førte ud i Livet, saa Hollænderne dan
nede paa Grundlag deraf en fri Selvejer-Kommune, som tri
vedes udmærket og snart blev en Mønster-Kommune for hele
Landet.
Den
Ejendomsfordeling
, der fandt Sted indenfor Kommunen
1) Frederik d. i.s danske Reg. 31.
2) Bilag X V III.