35 / 233
27
omraade de havde faaet blev for knapt til at de kunde nære
og bjerge sig derpaa; og da Byens Beboere ved deres Dyg
tighed til at forsyne Hoffets Køkken og Spisekammer havde
gjort sig dette meget forbunden (»tilnegit«) og fast ikke kunde
undværes, da de var Staden til en evig Gavn, maatte der
skaffes dem mere Plads; og Kongen bøjede sig villigt for dette
Krav.
Kommunen søgte da 1574 om Tilladelse til
Indfæstning i de
danske B yer
, naar der blev Gaarde ledige. Allerede tidligere
havde en Hollænder fæstet en Gaard paa Dragør; og det va
rede ikke længe, inden de drev mange Gaarde i de andre
Byer. Ved saadanne Fæstemaal maatte de selvfølgelig gaa
ind paa at svare Kronen de samme Tynger, som de danske
Bønder svarede, ogsaa Hoveri til Kronens Ladegaard, og i
det Hele underkaste sig Fæstetvang og de Betingelser, som
den danske Lov og Ret fordrede1). Hollænderne flyttede dog
nødig ud af deres egen By, men drev som Regel Gaardene i
de andre Byer derfra, hvorved de vedblivende nød de til Hol
lænderbyen knyttede Privilegier og iøvrigt førte deres eget Liv,
afsondret fra de danske Bønder, som de i Vindskibelighed og
Velstand var overlegne, ja aandeligt og materielt følte sig
hævede over. Naar en af Hollændernes egne flyttede fra Hol
lænderbyen og giftede sig i en anden By, betragtedes han
som udstødt af deres Samfund, som en lavere stillet, der ingen
Ret eller Del havde i Byen.
Forpagtningen a f Ladegaarden
i Taarnby blev et af de første
Udslag af den Virksomheds- og Udvidelsestrang, der var disse
Nybyggere egen, og den Tillid, som Kronen allerede nærede
til dem. Det var et stort Tillæg til deres Drift. Til Gaarden
hørte ca. 500 Tdr. Land og saaedes 2 å 300 Tdr.; den havde
betydelige Græsmarker, som Kongens store og smaa Enge,
samt Fælledgræsning til 80 Høveder.
Ved kgl. aabent Brev af 1579, 14. April, gaves 10 Mænd
i Store Magleby Ladegaarden i Fæste med Tilladelse til at
beholde den under deres By til Bedste for dem selv og de
9
Bilag X X V .