40 / 233
32
Aalefiskende imod aarligt at svare deraf 4 Tdr. saltede Aal.
Og da de nu havde det i Hævd og Værge, maatte de frem
deles beholde det, dog at Afgiften forhøjedes til 6 Tdr. gode
saltede A a l1).
En Udvidelse af denne Ret fandt Sted ved et andet Konge
brev af 1575, som gav dem Tilladelse til ogsaa at udnytte et
Aalefiskeri »under S jæ llan d s L an d « , hvilket de foregav
ligeledes at have fundet for 40 Aar tilbage og paa egen Be
kostning, samt med fremfarne Kongers Vilje og Samtykke
havde nydt og brugt uden nogen forøget Afgift2). Retten fik
de konfirmeret; men Afgiften synes ved denne Lejlighed sat
op til 10 Tdr. Aal, hvad den staaende Afgift gennem lange
Tider var.
Hollænderne viste ogsaa her Vejen, ikke alene for de danske
Amagere, men ogsaa for Sjællænderne, der snart begyndte at
gaa dem i Næringen. Vi se, at Kongen i et aabent Brev af
1580 gav de danske Amagere et meget strængt Tilhold om
ikke at understaa sig i at sætte Ruser i Forstrøget for Hol
lænderne; hvis det skete, maatte Hollænderne have Lov til at
hugge deres Ruser og Redskaber i Synder og tilmed lade
dem tiltale efter Loven og Recessen af Lensmanden3). Med
Sjællænderne maatte man affinde sig mere mindeligt. Her var
det en Herremand, Herluf Skaffue til Vallø, der havde For
strandsretten og vilde afstaa Fiskeriet til de danske Fiskere.
Men da en saadan Afstaaelse kom til at berøre Hollændernes
Forstrøg, klagede de til Kongen over, at der gjordes dem
Skade i deres Næring, saa de ikke kunde svare deres Afgift.
Kongen maatte da anmode Herluf Skaffue om at lade Hol
lænderne faa Rettigheden i hans Forstrand for den samme
Afgift, som de danske vilde give og ikke tillade andre at
fiske der for at Kronen kunde faa sin Rettighed af Fiskeriet
udenfor4).
*) Bilag X X III.
2) Bilag X X V III.
8) Bilag X X X .
4) Bilag X X X I.